Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister vil åbne fiskeripakke indgået uden om regeringen

Efter kritik fra flere borgmestre beder Esben Lunde partierne bag fiskeripakken om nye drøftelser.

København. Kort efter regeringsudvidelsen indgik Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF i december en aftale uden om regeringen.

Aftalen, også kaldet "Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri", har siden mødt kritik fra en række borgmestre i kommuner med fiskerierhverv.

Således beder borgmestre fra otte kommuner i en fælles pressemeddelelse mandag om, at "den nationale fiskeripolitik kommer tilbage på et stabilt spor præget af bred politisk enighed".

Og den opfordring er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ikke sen til at kvittere for. Han inviterer partierne bag fiskeripakken til nye drøftelser.

- Jeg håber, at partierne vil lytte til kritikken fra borgmestrene og være indstillet på at tale om pakken, så vi kan finde en løsning, hvor fiskerne ikke ender som tabere, siger ministeren i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Borgmestrene peger på, at konsumfiskeriet i 2018 skal sikres "den reelle opskrivning af kvoten, som skal kompensere fiskerne for, at alle fisk, uanset størrelse, skal bringes i land":

- Vi har sammen med fiskerierhvervet en meget klar forventning om, at partierne bag fiskeriaftalen snarest muligt sammen med regeringen får genetableret en sammenhængende og positiv udvikling for fiskerierhvervet.

Den fælles pressemeddelelse er udsendt af borgmestrene fra Morsø, Jammerbugt, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Thisted, Lemvig, Ringkøbing-Skjern.

Esben Lunde Larsen understreger, at protesten også tæller socialdemokratiske borgmestre.

- Et helt centralt problem er, at de kvoter, der hvert år lægges store kræfter i at forhandle hjem til danske fiskere, risikerer ikke at blive udnyttet. Det er en usikkerhed, som fiskerne ikke kan være tjent med, siger ministeren.

Da partierne uden om regeringen 6. december præsenterede fiskeripakken, hæftede de sig især ved, at den ville give "et massivt løft" til kystfiskeriet på de mindre fiskefartøjer og et øget fokus på det skånsomme fiskeri.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.