Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Universiteter skal have flere kvindelige professorer

Danmark halter langt efter vores nabolande, når det kommer til ligestilling i forskerverdenen. Det skal ændres via målsætninger og handlingsplaner på universiteterne, lyder nye anbefalinger.

Det er ikke godt nok, at det i dag er færre end hver femte professor, der er en kvinde.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), som derfor har bedt en såkaldt taskforce om at komme med anbefalinger til, hvordan der kommer flere kvinder ind i forskningen på de danske universiteter.

Først og fremmest skal universiteterne have målsætninger om flere kvindelige forskere og handlingsplaner med konkrete mål og opfølgninger, lyder anbefalingen, som ministeren bakker op om.

»Jeg er utroligt glad for, at den her taskforce sætter fokus på, hvad vi kan gøre nu og her - de lavthængende frugter, om man vil. Den har gennemgået, hvad der virker - for vi vil ikke spilde talent. Det gør vi i dag, når halvdelen af de ph.d.-studerende er kvinder, mens vi længere oppe i systemerne og særligt på professor-niveau har så få kvinder,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun mener, der er flere forklaringer på, hvorfor så få kvinder kommer til tops i den danske forskerverden.

»Vi ved for eksempel, at der er en stor andel af de ledige forskerstillinger, som kun har kvalificerede ansøgere fra det ene køn - hvor kvinder simpelthen slet ikke søger. Og snævre stillingsopslag kan være en barriere i den sammenhæng,« siger hun.

Samme konklusion er taskforcen kommet frem til, og anbefalingen til både universiteter, forskningsråd og fonde lyder, at de skal formulere brede stillingsopslag. Samtidig bør de skabe bedre arbejdskultur og rum for, at man bedre kan forene en forskerkarriere med et familieliv.

Professor Liselotte Højgaard, der er formand for taskforcen, pointerer, at man ikke kommer sovende til en forskerkarriere.

»Det kan godt lade sig gøre at kombinere en forskerkarriere med et familieliv med mand og børn, men det kræver prioritering, fokus på forskningen og en stor arbejdsindsats. Det kræver rammer, der sikrer gode muligheder. Det er dem, vi har fokus på,« siger hun i en pressemeddelelse.

Adspurgt om, hvor stor en del af professorerne, der skal være kvinder, før uddannelses- og forskningsministeren er tilfreds, lyder svaret.

»Jeg har ikke tænkt mig at sætte et procentmål på. Det handler om, at man arbejder med det og er bevidst om det. Og det er klart, at man ikke kan rekruttere 40 procent kvindelige professorer på et område, hvor der måske kun er ti procent kvindelige studerende. Men det handler om at sætte gang i en udvikling, så man får alle talenter i spil,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Andelen af kvindelige professorer på de danske universiteter er lavere end i de øvrige nordiske lande og gennemsnittet i EU. Ifølge taskforcen vil der først være ligestilling mellem mænd og kvinder på universiteterne om 45-50 år, hvis der ikke sættes ind.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.