Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Uber er ulovlig

Taxatjenesten Uber er ulovlig, vurderer transportminister Magnus Heunicke. Tjenesten underminerer danske løn- og arbejdsforhold og har ingen forbrugerrettigheder.

Transportminister Magnus Heunicke (S) vurderer, at taxatjenesten Uber er ulovlig. Men indtil politiet er færdig med at undersøge sagen, kan du stadig køre med tjenesten uden at være med til at bryde loven, siger han.

»Trafikstyrelsen har meldt Uber til politiet, og politiet undersøger hele konceptet bag tjenesten. Samkørsel er lovlig, og delebiler er fint, men Uber lader til at være på den anden side af, hvad vi kan tillade i Danmark,« siger transportministeren.

Uber er allerede blevet forbudt i flere lande, og det er altså Heunickes vurdering, at det samme vil ske i Danmark. Den danske lovgivning har klare krav til forbrugersikkerhed og til lønmodtagersikkerhed, og det lever Uber ikke op til, siger han.

»Derfor er min vurdering, at det er uden for lovens rammer. Det er en ordning, hvor du ikke har nogen forbrugerrettigheder, ingen rettigheder som lønmodtager, ingen overenskomst, ingen sikkerhedskrav og ingen uddannesleskrav. Og så risikerer vi at slå bunden ud af arbejdsmarkedet,« siger Magnus Heunicke.

Til gengæld vil ministeren gerne se på at skabe bedre muligheder for delebiler og samkørsel, som man ikke må tjene penge på.

»Vi vil gerne fremme den lovlige del. Hvis det viser sig, at Uber er lovligt, har vi en helt ny situation,« siger Magnus Heunicke, der endnu ikke vil tage stilling til, om det så skal betyde lovændringer.

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) er også positiv overfor at se på det generelle marked for samkørsel og lignende ordninger.

»Fremadrettet vil partierne nu sætte sig sammen og drøfte, om det er muligt at udvide loven lidt, så vi kan give mere plads til mere konkurrence på området. Men det skal være en fair konkurrence, og vi skal sikre tryghed for passagererne,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.