Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister til skoleelever: »Det er ikke, fordi det er entydigt logisk, hvad der foregår.«

Lars Løkke og hans ministre skulle forholde sig til flygtninge, cykelhjelme og skattefusk, da et ungdomsparlament af skoleelever mandag kunne stille kritiske spørgsmål i folketingssalen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen stillede op til kritiske spørgsmål fra 179 skoleelever mandag, og han talte blandt andet om flygtningelandsbyer.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen stillede op til kritiske spørgsmål fra 179 skoleelever mandag, og han talte blandt andet om flygtningelandsbyer.

Mandag stod statsministeren skoleret i Folketinget. Men i dag var det ikke oppositionen, der stillede de kritiske spørgsmål.

Det var derimod 179 skoleelever fra 8. og 9. klasser, der fik muligheden for at spørge Lars Løkke Rasmussen og fem andre ministre om alt mellem himmel og jord.

Der fløj ikke papirkugler frem og tilbage i salen, og de unge spørgere var koncentrerede og meget opsatte på at få gode svar fra de erfarne politikere, der stillede op.

De ministre, der ud over statsministeren stod til rådighed for de unge spørgere, var skatteminister Karsten Lauritzen, finansminister Claus Hjort Frederiksen, kulturministeren Bertel Haarder, social- og indenrigsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

På det allerførste spørgsmål viste statsministeren de unge, hvordan et vaskeægte politikersvar lyder.

»Både ja og nej,« startede statsministeren på et spørgsmål om regerings flygtningepolitik og de såkaldte flygtningelandsbyer.

Han uddybede dog og forklarede kort regeringens flygtningepolitik, og på et opfølgende spørgsmål fra en elev svarede han, hvorfor flygtningelandsbyer kan være både en god og en dårlig idé.

»Hvis en flygtningelandsby isolerer flygtningene, er det dårlig idé. Hvis man tænker det sammen med kommunerne og løser det på en god måde, kan det måske være en god idé, og det kigger vi på nu,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Hvad prioriterer statsministeren: flygtninge eller velfærd for danskerne, ville en af de unge vide.

»Jeg prioriterer på en måde, så vi kan passe på danskernes velfærd,« svarede Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren fokuserede på, at mindre end tre ud af ti flygtninge er i arbejde efter et år, og slog derefter fast, at den bedste måde at integrere flygtninge er at få dem i arbejde. Han konkretiserede dog ikke, hvordan de mange flygtninge skal komme i arbejde.

Skat og skatteminister fik kritik

Den mest populære minister, ud fra de unges spørgsmål, var Karsten Lauritzen, der kun blev overgået i taletid af folketingets formand Pia Kjærsgaard, der styrede slagets gang i folketingssalen.

Skats problemer i det forgangne år var heller ikke gået ungdommens næse forbi, og der var adskillige kritiske spørgsmål til skatteminister Karsten Lauritzen om skat. Et spørgsmål gik på, hvad ministerens holdning var til, at udenlandske virksomheder får uretmæssig skatterefusion, en sag der gav Skat store skrammer i 2015.

»Jeg er ked af, at udenlandske firmaer har fået uretmæssig skatterefusion. Det er en form for svindel, og det er jeg ked af,« sagde Karsten Lauritzen.

Skoleeleverne var dog ikke helt tilfredse med det svar og ville høre, hvad ministeren så ville gøre ved det.

»Først skal vi finde ud af, om der er blevet svindlet. Når Skat har fundet ud af det, melder man det til politiet. Så står de for at opkræve pengene. Det kan selvfølgelig være svært, hvis de, der har gjort det, sidder helt omme på den anden side af jordkloden,« sagde Karsten Lauritzen.

Også miljø var på dagsordenen, og selv ministerbilen var til diskussion.

»Kunne ministeren overveje højere afgifter på dyrere biler og bruge pengene på offentlig transport?« spurgte en elev.

»Det kunne ministeren godt, men det vil ministeren ikke. For det er ikke den her regerings politik at hæve afgifter og bruge dem på offentlig transport,« svarede Karsten Lauritzen.

»Vil ministeren gå foran som et godt eksempel og køre en mindre og mere miljøvenlig ministerbil?« blev der kækt spurgt fra en elev.

»Det var et godt spørgsmål. Jeg tror, jeg har kørt 30.000 kilometer i den her ministerperiode. Der er det altså rart, at der er lidt plads. Umiddelbart vil jeg sige nej, men jeg vil da overveje det en ekstra gang,« sagde skatteministeren.

Familiesammenføring på sønderjysk

Der var andre ministre, der kom på banen, og finansminister Claus Hjort Frederiksen fik sagt fra over for brugerbetaling hos lægen, et forslag som Sophienborgskolens 9.A havde stillet.

»Det er jeg imod. Det er ikke altid logisk, hvor man betaler, for vi betaler jo eksempelvis for at gå til tandlægen. Jeg kan ikke forklare, hvorfor det har udviklet sig på den måde, og det er ikke, fordi det er entydigt logisk, hvad der foregår,« svarede Claus Hjort Frederiksen eleverne.

»Vi betaler jo ret mange penge i skat, og det gør vi blandt andet for at få et velfungerende sundhedsvæsen,« fortsatte finansministeren.

Kulturminister Bertel Haarder gik imod et forslag om tvungen brug af cykelhjelm, og Karen Ellemann skulle svare på, hvorfor hjemmeboende studerende modtager SU.

Få af forslagene har chance for at blive til lov, men flere af idéerne fra de unge blev modtaget godt af ministrene.

Løgumkloster Distriktskole havde blandt andet foreslået, at familier skulle kunne modtage et fradrag, hvis de påtog sig opgaven at passe ældre medlemmer af familien, så det offentlige sparede udgifter til det - et forslag 8.-klassen kaldte »familiesammenføring«. Det forslag var Karsten Lauritzen meget imødekommende overfor.

»Den vil jeg gerne tage med videre, for det er en god idé. Men om det kan blive til noget, afhænger jo af, om man kan få 90 mandater,« sagde Karsten Lauritzen, der nåede at fortælle om dengang i 1999, hvor en ung udgave af ham selv deltog i Ungdomsparlamentet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.