Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Studerende har fortsat retskrav på kandidatuddannelse

Danske Studerendes Fællesråd frygter, at bachelorstuderende mister retskravet på at blive kandidat som følge af regeringens plan om at justere på optaget på visse universitetsuddannelser. Men uddannelsesministeren afviser og siger, at der ikke er tale om en spareøvelse.

Tusindvis af studerende risikerer, at de ikke kan få en kandidatuddannelse, fordi uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil justere på antallet af studiepladser flere humanistiske uddannelser på universiteterne.

Det frygter formand for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard, der mener, at justeringen har en utilsigtet effekt:

»Enten kommer det her til at betyde, at tusindvis af studerende bliver tvunget til at afbryde deres uddannelse halvvejs, fordi de ikke kan få en kandidat. Eller også kommer det til at betyde, at universiteterne skal spare massivt på deres uddannelser, fordi regeringen ikke vil give penge for alle de studerende, de uddanner. Begge konsekvenser er fuldstændig uacceptable,« siger de studerendes formand.

Reaktionen kommer samtidig med, at prorektor Lykke Friis, Københavns Universitet, anslår, at universitetet kommer til at mangle 65 millioner kroner til 580 studerende i 2017.

»Regnestykket går ikke op. Med mindre vi ser bort fra retskravet og nægter de studerende en kandidatuddannelse, er vores eneste mulighed at tage pengene fra de øvrige studerende. Det forringer uddannelserne for alle,« siger Lykke Friis i en kommentar.

Som det er nu, har alle universitetsstuderende ret til at blive optaget på en kandidatuddannelse.

Men der er ingen grund til at frygte, at der ikke er penge til kandidatuddannelserne, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen.

»Er man bachelorstuderende og har et retskrav på en kandidatuddannelse, så får man naturligvis den kandidatuddannelse. Det følger med taxametret i den bevilling, der er givet, og som følger de studerende. Det skulle fint kunne rummes i den dimensioneringsmodel, som vi nu har fremlagt,« siger Sofie Carsten Nielsen og afviser, at der er tale om en spareøvelse:

»Det her er ikke nogen spareøvelse. Vi har på næste års finanslov budgetteret med samme antal studerende og samme penge som i år. Der er ikke noget håb fra vores side om færre studerende. Tværtimod. Det, vi tager højde for med vores model er, at vi ikke uddanner til arbejdsløshed. Så er der lidt flere - 1.300 studerende - der til næste år skal finde et andet sted at tage en videregående uddannelse. Men er man kandidatstuderende og har et retskrav, så får man selvfølgelig en kandidatuddannelse,« forsikrer ministeren.

I dag optages der årligt 15.000 studerende på uddannelser, der set med uddannelsesministerens øjne har ringe jobmuligheder. Det tal vil om tre år være bragt ned til 11.000. Det betyder 1.300 færre pladser om året de kommende tre år. Universiteterne skal nu fordele de færre studiepladser på de konkrete uddannelser, så det er gældende for optaget fra næste sommer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.