Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister sætter navn på fem tilsynskommuner

Social- og integrationsministeren har udpeget de fem kommuner, der fremover skal være med til at sikre en bedre kvalitet på landets anbringelsessteder.

Fem kommuner er af social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) onsdag blevet udpeget til at skulle sikre en bedre kvalitet på landets anbringelsessteder, botilbud og sociale døgntilbud.

De fem tilsynskommuner bliver Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Etableringen af tilsynskommunerne kommer efter flere sager de seneste år, hvor kommuner har svigtet tilsynet med anbragte børn.

Det fik sidste år Folketingets partier til at gå sammen om en aftale, der skal sikre en bedre indsats. Blandt andet bliver tilsynet flyttet fra landets 98 kommuner til de fem udvalgte tilsynskommuner.

- Kvaliteten af de sociale tilbud er af helt afgørende betydning for de børn, unge og voksne, der bor der. Vi har stillet for få og for uklare krav til tilbuddene, og vi har været for dårlige til at sikre, at kvaliteten har været i orden, siger Karen Hækkerup i pressemeddelelsen.

- Derfor er jeg rigtig glad for, at kommunerne har ønsket at tage ansvaret på sig, og at vi nu kan lægge opgaven med godkendelse og tilsyn i hænderne på fem stærke faglige socialtilsyn, siger hun.

Socialtilsyn Hovedstaden placeres i Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Øst placeres i Holbæk Kommune, Socialtilsyn Syd placeres i Faaborg-Midtfyn Kommune, Socialtilsyn Midt placeres i Silkeborg Kommune og Socialtilsyn Nord placeres i Hjørring Kommune.

Lovforslaget om tilsynsreformen, hvor de fem tilsynskommuner indgår, vil blive fremsat i marts måned, og kommunerne overtager opgaven 1. november 2013.

Tilsynskommunerne kan ikke føre tilsyn i egen kommune.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.