Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Robotter og ansatte skal sammen passe ældre

Robotter må samarbejde med plejeansatte hos ældre, mener minister for offentlig innovation, Sophie Løhde

Se mere
PLUS-historie. Innovationsminister Sophie Løhde vil give offentligt ansatte mere frihed til at løse kerneopgaver. Kommuner og fagforbund er med, men afventer konkret udspil. (se Ritzau historie 131630) Ministerrokade på Amalienborg d. 28. november 2016. Minister for offentlig innovation, Sophie Løhde. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
PLUS-historie. Innovationsminister Sophie Løhde vil give offentligt ansatte mere frihed til at løse kerneopgaver. Kommuner og fagforbund er med, men afventer konkret udspil. (se Ritzau historie 131630) Ministerrokade på Amalienborg d. 28. november 2016. Minister for offentlig innovation, Sophie Løhde. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

Robotter må ikke erstatte varme hænder hos ældre på plejehjem. De ansatte og teknologien skal gå hånd i hånd.

Det fastslår minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V).

- Digitale løsninger og menneskelig kontakt skal selvfølgelig gå hånd i hånd i ældreplejen. For mig er et værdigt ældreliv ikke et mennesketomt liv, hvor robotter tager sig af plejen. Der skal vi aldrig hen, siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.

Hun reagerer, fordi filosof og forfatter Jacob Birkler, som er tidligere formand for Det Etiske Råd, efterlyser en diskussion om værdighed i ældreplejen.

Robotter, sporingsteknologier, intelligente bleer og nye brusekabiner vil i fremtiden fylde meget på plejecentre for ældre. Men det er et etisk dilemma, når ældre behøver omsorg og presses af økonomisk smalhals i kommunerne, mener Jakob Birkler.

- Vi har fået en ældreminister, og regeringen har givet en værdighedsmilliard. Præmissen synes at være, at hvis vi giver ældreområdet en milliard kroner, så øger vi værdigheden. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.

- Der kommer ikke værdighed ud af en pose penge, siger Jacob Birkler til Jyllands-Posten.

Han har skrevet "Etik i ældreplejen" om etiske dilemmaer i ældreplejen - som der ifølge ham kun bliver flere af.

Indtil 2030 bliver der omkring 50 procent flere demente. Antallet af ældre over 80 år vokser fra 244.700 nu til 437.000 i 2030.

Sophie Løhde understreger, at vi skal bruge teknologi, når det øger de ældres livskvalitet. Eller når hjælpemidler giver de ansatte tid til at vise nærvær andre steder.

- Et værdigt ældreliv vil altid basere sig på direkte pleje og omsorg, men vi skal have fokus på at løfte kvaliteten og få det bedste ud af de ressourcer, som vi bruger på området, siger Sophie Løhde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.