Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister om rygning: Der er behov for en kulturændring

Der er ikke brug for forbud, men en kulturændring, hvis smøgerne skal droppes, mener sundhedsministeren.

Ifølge Ellen Trane Nørby (V) er mere lovgivning ikke nødvendigvis løsningen.
Ifølge Ellen Trane Nørby (V) er mere lovgivning ikke nødvendigvis løsningen.

I syv år har niveauet af rygere i Danmark stort set været det samme. Det viser en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse blandt andet står bag.

Det er trist, at så mange stadig ryger, lyder det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

»Men det understreger egentligt bare, hvor vigtigt det er, at vi fortsætter arbejdet og også tænker nyt,« siger hun.

Men hvis danskerne skal holde op med at ryge, er mere lovgivning ikke nødvendigvis vejen frem.

Ministeren peger blandt andet på, at udseendet på tobakspakkerne blev ændret i foråret. Nu fylder skræmmebilledet cirka to tredjedele af pakken.

»Så der er taget, og der bliver taget initiativer til at få flere til at kvitte smøgerne og færre til at tænde den første.«

»Men der er behov for en kulturændring, hvor også butikkerne tager deres del af ansvaret, i stedet for at vi forbyder det ene efter det andet. Butikkerne kan allerede i dag gemme tobakken bag disken, så det er de mere end velkomne til selv at begynde med,« siger ministeren.

Regeringen har fortsat en klar målsætning om en røgfri generation i 2030, understreger hun.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse er det Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen, som står bag den årlige undersøgelse af danskernes rygevaner.

Den viser, at 22 procent af danskerne ryger. Heraf tænder 16 procent dagligt mindst én cigaret. Det er omtrent det samme antal siden 2011.

Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, peger på tre initiativer, som han mener, kan få færre til at ryge, og som er indført i Norge.

»De har røgfri skoletid for børn og unge. De har højere priser på tobak, og så har de mindre markedsføring ude i kioskerne,« siger han.

Eksempelvis mener han, at cigaretterne ude i landets butikker skal ligge under disken i stedet for at være synlige.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.