Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister og Søren Gade i opgør med spaghetti med kødsovs

Med en ny tænketank vil fødevareminister Dan Jørgensen løfte madkulturen i Danmark og samle danskerne ved middagsbordet. Søren Gade skal stå i spidsen for projektet.

Søren Gade.
Søren Gade.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) sætter nu handling bag ambitionerne om at få danskerne til at lave mere mad sammen, slukke for fjernsynet og spise sammen.

Ministeren sætter således en ny »måltidstænketank« i søen, der skal »komme med forslag til, hvordan vi kan gøre madkulturen i Danmark bedre.«

»Vi har så rig en madkultur i Danmark, men samtidig er spaghetti med kødsovs den ret, der oftest står på de danske middagsborde, og for mange har et meget lille repertoire at spille på, når de går i køkkenet,« forklarer ministeren i forbindelse med tænketanken og uddyber:

»Det kan godt blive bedre, og derfor har jeg nedsat den her tænketank, der skal komme med ny inspiration til de madglade danskere.«

Tænketanken har på forhånd fået udstukket retningslinjer for sit arbejde.

Den skal blandt andet foreslå en række måltidsråd, som kan supplere de eksisterende kostråd.

Desuden har den en målsætning om, at flere danskere skal deltage ved middagsbordet, flere skal lære at begå sig ved kødgryderne, og så skal kvalitet spille en større rolle.

»Et godt måltid mad er en social begivenhed, og vi ved, at man ofte spiser sundere, når man er flere om bordet. Derfor håber jeg også, at flere i fremtiden vil nyde gode måltider i fællesskab på tværs af generationer og gøre turen i køkkenet til en fælles oplevelse,« forklarer Dan Jørgensen.

Tænketanken kommer til at bestå af 20 medlemmer, herunder kokke, eksperter og repræsentanter fra interesseorganisationer. Af prominente navne kan nævnes Claus Meyer, Christian Bitz og Adam price.

Det bliver direktør for Landbrug og Fødevarer, Søren Gade, der bliver formand for tænketanken.

»Tænketanken falder godt i tråd med mit daglige arbejde i Landbrug og Fødevarer, og jeg er sikker på, jeg både kan trække på min viden herfra og fra min personlige interesse for, hvad og hvordan vi spiser,« forklarer Søren Gade i en pressemeddelelse og uddyber:

»Danmark er et land med ufatteligt mange gode råvarer og en god måltidskultur, men alligevel er der langsomt ved at ske forandringer i den måde, vi spiser på. Det er helt naturligt, når et samfund udvikler sig, men derfor er det ofte en god ide at gøre sig forandringerne bevidst. For hvordan vil vi gerne have, vores måltidskultur skal være? Hvad er vigtigt for at skabe den største madglade og folkesundhed hos danskerne? Det er det vi skal forsøge at sætte fokus på,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.