Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Merit-ordning skal fungere bedre

Regeringen lægger op til, at landets universiteter skal optage flere studerende på merit, og kræver, at uddannelsessystemet gør processen mere gnidningsfri.

Inden længe vil regeringen fremlægge sit forslag til en SU-reform, der foruden en beskæring af SUen også vil tælle initiativer, der har til formål at uddanne flere unge via merit. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil have universiteterne til at gøre langt mere for at effektivisere merit-processen for de studerende.

»Systemet skal være mere fleksibelt, hvis man for eksempel har en bachelorgrad og gerne vil have en relevant kandidatgrad på universitetet. Det er for svært at få overført merit, som det er i dag, og det forsinker de studerende. Så regeringen ønsker en mere effektiv merit-ordning,« sagde Morten Østergaard på et debatarrangement på Aarhus Universitet onsdag aften.

At få merit overført er i dag en manøvre, der for nogle studerende kræver helt op til et halvt eller et helt år med suppleringskurser, og Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, erkender, at universiteterne kan blive mere effektive, men slår samtidig fast, at et mere fleksibelt system ikke må gå ud over kvaliteten. Han opfordrer desuden de studerende til at tilrettelægge deres uddannelser bedre.

På debatmødet på Aarhus Universitet sagde han:

»Det er vigtigt, at man selv tager ansvar. Man skal jo have nogle forudsætninger for at kunne gennemføre den overbygning, man søger ind på. Så jeg mener ikke, at de manglende godkendelser af merit udelukkende er et universitetsansvar. De studerende har også et ansvar.«

Hos Enhedslisten hilser man på ingen måde regeringens forslag om at skære i SUen velkommen, men støtter gerne uddannelsesministerens skærpede krav til universiteterne, når det gælder flere og hurtigere merit-overførsler.

»Mange studerende får ikke merit for deres udlandsophold eller praktikophold, som det er nu. Det gør jo, at de bliver forsinkede. Så i stedet for at lave besparelser på SUen, skal vi blandt andet gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt ved bedre merit-ordninger,« siger uddannelsesordfører Rosa Lund (Ø) til Berlingske Nyhedsbureau.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.