Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister lover billigere busbilletter

Prisen på bus- og togbilletter bliver sat ned, når betalingsringen omkring København bliver indført, siger S.

Danskerne kan se frem til at få billigere bus- og togkort.

Det fastslår transportminister Henrik Dam Kristensen (S), efter at Enhedslisten har kritiseret regeringen for at løbe fra løftet om at gøre den kollektive trafik billigere samtidig med, at betalingsringen omkring København bliver indført.

Men det er en misforståelse, at regeringen er ved at droppe løftet, siger Henrik Dam Kristensen.

- Vi vil have indført betalingsringen. Det står i regeringsgrundlaget, og det har statsministeren sagt, så det er vi meget optaget af.

- Men i den forbindelse skal der også etableres bedre og billigere kollektiv trafik. Det skal gå hånd i hånd, siger Henrik Dam Kristensen til Ritzau.

Før valget fastslog S og SF, at man i hovedstadsområdet ville sætte prisen på periodekort ned med 40 procent, mens klippekort vil blive 25 procent billigere.

I dag ønsker Henrik Dam Kristensen dog ikke, at sætte tal på, hvor meget billigere danskerne vil slippe, når de fremover springer på toget eller bussen.

- Jeg vil meget nødig ind og tale om procentsatser. Hele idéen med betalingsringen er at få færre biler i byen og flere over i den kollektive trafik. Det får vi kun, hvis vi samtidig indfører bedre og billigere kollektiv trafik, siger Henrik Dam Kristensen.

Han forventer i løbet af de næste måneder at tale med de berørte kommuner og komme videre med at fastlægge, hvor ringen skal ligge, og hvilke betalingssystemer der skal benyttes. Derfor er det for tidligt at sætte tal på tog- og buskortene, mener han.

Men før valget kunne I godt sætte procentsatser på. Hvorfor kan I så ikke nu?

- Jeg vil bare sige, at jeg er gået i gang med det seriøse arbejde omkring betalingsringen, og der er mange ting, som der skal gives svar på. De konkrete takster kommer, når det endelige lovforslag er der, siger Henrik Dam Kristensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.