Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Jeg giver ikke tilladelse til at ødelægge kysterne

Det skal være lettere for kommuner at få lov til at bygge i kystnære områder, mener miljøministeren, som har tillid til, at det ikke vil gå ud over den uspolerede natur langs kysterne.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen under Venstres landsmøde i weekenden.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen under Venstres landsmøde i weekenden.

Når regeringen vil opbløde reglerne for at bygge i kystnære områder, er det ikke fordi, der skal bygges hoteller i strandkanten eller et Lalandia i Vadehavet, lyder det fra miljøminister Eva Kjer Hansen (V).

»Jeg er ikke bange for, at den smukke og uspolerede natur bliver ødelagt, for det vil jeg på ingen måde give tilladelse til,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau og uddyber:

»Vi taler om nogle mindre anlæg. Det kan for eksempel være nogle hytter, hvor man kan overnatte, hvis man dyrker vandsport i området. Det kan være et skur til den lokale kajakklub. Noget, der naturligt hører hjemme i området, men på grund af det her totalforbud, der er i dag, ikke er mulighed for at etablere.«

I dag er der ganske stramme restriktioner på at bygge eller indrette sig i kystnære områder. Men nu vil regeringen opbløde den såkaldte strandbeskyttelses- og klitfredsningszone, så man ophæver forbuddet mod byggeri af mindre anlæg i områderne.

»Det handler om, at Danmark også får lov at udvikle sig. At vi anerkender, at vi bruger naturen på en anden måde end tidligere. At der er flere friluftsaktiviteter og motionsformer, der foregår ude i naturen, som et gode for os, og som vi skal have lov at opleve,« siger Eva Kjer Hansen.

»Og jeg har stor tillid til, at kommunerne ved, hvordan man kan skabe de her aktiviteter uden at ødelægge den smukke natur, der er omkring havn og by,« tilføjer hun.

Men det er ikke alle, der stiller sig lige positive over for forslaget. Danmarks Naturfredningsforening kalder det »rigtig trist«, og foreningen har ifølge Jyllands-Posten samlet 129.000 underskrifter ind i protest mod forslaget. Men det rokker ikke ved miljøministerens intentioner.

»Jeg synes, de skal prøve at se mere konkret på, hvad det er for nogle ting, jeg foreslår,« siger hun og fortsætter:

»Problemet med Danmarks Naturfredningsforening er, at den overhovedet intet vil lave om. Det ville være meget mere konstruktivt, hvis den ville sætte sig ned og tage en snak med os om, hvad det er, vi foreslår.«

Danmark har omkring 7.300 kilometer kyststrækning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.