Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Ikkevestlige børn må lære dansk

Ikkevestlige børn halter langt efter danske børn i skolen, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Indvandrerbørn halter sprogligt efter etnisk danske børn, når de begynder i folkeskolen, siger undervisningsminister Marete Riisager (LA), før hun forhandler regeringens ghettoplan med partierne. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Indvandrerbørn halter sprogligt efter etnisk danske børn, når de begynder i folkeskolen, siger undervisningsminister Marete Riisager (LA), før hun forhandler regeringens ghettoplan med partierne. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

Børn af indvandrere, migranter og flygtninge, som vokser op i ghettoer, skal sprogtestes i 0. klasse i folkeskolen. Det er afgørende, så de ikke halter lige så langt efter etnisk danske børn som nu.

Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som onsdag aften forhandler regeringens ghettoplan på skoleområdet med partierne.

Regeringen vil sprogteste børn fra ghettoer og placere ikkevestlige børn i vuggestuer og børnehaver, så de lærer bedre dansk. De Radikale afviser sprogprøver og foreslår modersmålsundervisning, mener hun.

»Vi har voksende problemer i parallelsamfundene. Børn med ikkevestlig baggrund har et meget stort fagligt gab op til etnisk danske elever«, siger Merete Riisager.

»Problemerne kan udmønte sig i høj ledighed, sociale problemer og større ghettoer i morgen. Derfor savner jeg, at især De Radikale giver slip på 90'erne og kommer ind i nutiden sammen med os.«

Sprogtesten er nødvendig, fordi hvert tiende nyt skolebarn har ikkevestlig baggrund. De kan kun klare sig i skolen, hvis de taler dansk ligeså godt som etnisk danske børn, mener Merete Riisager.

Allerede i 2. klasse er der forskel på, hvor godt børn læser. Der er op til 1,5 karakterpoint forskel på etnisk danske og ikkevestlige børn. Indvandrerbørn har 3-4 gange så stor risiko for, at de præsterer lavt, påpeger hun.

»Sprogprøven er fuldstændig afgørende for børn i belastede boligområder. For mange børn starter i skolen uden at kunne et funktionelt dansk. Det forfølger dem hele vejen gennem grundskolen«, siger Merete Riisager.

»Når de går ud af 9. klasse, er det er meget stort, fagligt gab. Det ses som en forskel på en karakter i gennemsnit. Problemerne er store og starter, inden de går i skole. Forældrene skal med ind og hjælpe.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.