Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister har tjent penge i skattely

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har tjent penge på aktier i Bahamas-koncern. Det skriver DR.

ARKIVFOTO af udviklingsminister Ulla Tørnæs. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)
ARKIVFOTO af udviklingsminister Ulla Tørnæs. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)

Før Efterforskerne på P1 kontaktede hende, ejede udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) aktier for 74.000 kr. i selskabet United International Enterprises, hvis moderselskab er i skattely på Bahamas. Hun har nu besluttet sig for at sælge aktierne. Det skriver DR.

»Efter jeg er blevet bekendt med, at der kan sættes spørgsmålstegn ved virksomhedens skattemæssige strukturer, har jeg valgt at sælge mine aktier i virksomheden. Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer,« skriver Ulla Tørnæs i et skriftligt svar til DR.

Ministeren har ifølge mediet tjent godt på aktierne, da de er steget 50 procent i de fem år, ministeren har ejet dem, viser data fra Københavns Fondsbørs.

Firmaet er børsnoteret i Danmark, men har sit moderselskab i skattely. De to datterselskaber, der er registreret i Danmark, betaler årligt mellem 100.000 og 250.000 i skat gennem de sidste fire år. Men koncernen har som helhed en omsætning på cirka to millarder kroner årligt. Direktør Ulrik hos United International Enterprises afviser kritikken.

»Vi er ikke et driftsselskab, der træffer en masse daglige beslutninger her i København. Beslutninger bliver taget af formandskab og bestyrelse, som mødes, hvor vi har drift,« siger Ulrik Juul Østergaard.

Bahamas er blandt de lande, der ofte har været brugt til skattely. Se hele listen her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.