Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister håber på delaftale om ghettoplan om få uger

Partier er snart enige om ghettoaftale om beskæftigelse, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

28.000 familier lever i parallelsamfund i Danmark som Gellerup-planen i Aarhus. Det viser en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Scanpix/Jens Thaysen
28.000 familier lever i parallelsamfund i Danmark som Gellerup-planen i Aarhus. Det viser en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Scanpix/Jens Thaysen

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) håber snart at lande en delaftale omkring beskæftigelsesområdet i regeringens ghettoplan.

Torsdag forhandlede han med partierne om sociale ydelser.

»Jeg håber, at vi er ret tæt på at kunne lave en aftale. I min verden er det i de næste 14 dage, at vi skal have en aftale for dét, der vedrører beskæftigelsesområdet,« siger Troels Lund Poulsen.

Ghettoplanen forbyder folk på integrationsydelse at flytte ind i et boligområde, der optræder på regeringens ghettoliste. Folk på kontanthjælp får den lavere integrationsydelse, hvis de flytter i en ghetto.

»Hvordan sikrer vi, at vi får en bedre beboersammensætning i de hårdest belastede 16 ghettoområder? Regeringen har spillet ud med, at man ikke kan flytte ind som modtager af integrationsydelse,« siger Troels Lund Poulsen.

»Vi lægger også op til, at man går ned i ydelse, hvis man flytter ind. Hvis man er på kontanthjælp eller uddannelseshjælp.«

Han afviser, at regeringen har opgivet at beskære kontanthjælp og integrationsydelse.

»Hvad der sker i forhandlingslokalet, bliver i forhandlingslokalet,« siger Troels Lund Poulsen.

Derimod siger Karsten Hønge:

»SF er glade for, at regeringen har taget alle strafforanstaltninger på ydelser af bordet. Det er klart et kæmpe fremskridt. Det var totalt håbløst at sætte folk ned i ydelser, hvis de boede i udsatte boligområder.«

Men regeringens ghettoplan vil flytte folk på sociale ydelser væk fra ghettoer. Her bor for mange kriminelle, og for få har job?

»Målet er vi helt skarpe på: Vi skal have blandede boligområder i Danmark. Det nytter ikke, at man økonomisk, religiøst eller kulturelt samler sig i enklaver. Så bliver Danmark revet fra hinanden,« mener Karsten Hønge.

Derfor støtter SF, at boligområder blandes. Men det skal ikke ske ved at straffe folk på pengepungen, siger han.

»Vi skal ikke sende flere folk, som er økonomisk belastede, ind i områder, som er økonomisk udfordrede. De skal anvises bolig i andre områder,« siger Karsten Hønge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.