Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister forsvarer kampfly i USA: Vi kan det samme som med de gamle F-16-fly

Vort nye kampfly F-35 bliver billigere ved at træne piloter i USA, siger forsvarsminister Peter Christensen.

Forsvarsminister Peter Christensen (V).
Forsvarsminister Peter Christensen (V).

Selv om Danmark sender 5 af 27 nye F-35 Joint Strike Fighter-kampfly til USA, kan vi stadig afvise fjendtlige fly i vort luftrum og deltage i internationale flyoperationer.

Det fastslår forsvarsminister Peter Christensen (V).

»Jeg vil gerne afvise, at vi kan mindre med de nye fly end med de gamle F-16-fly. Den eneste forskel er, hvor uddannelsen pågår. Regeringens udspil tager udgangspunkt i, at vi skal kunne løse de samme opgaver som hidtil,« siger Peter Christensen.

»Det omfatter også afvisningsberedskabet, hvis andre nationers kampfly nærmer sig dansk luftrum.«

Fem danske F-35-fly placeres permanent i ITC-træningscenteret på Luke Air Force Base i Arizona i USA. Her skal Danmark og andre lande bruge de danske fly til pilottræning, skriver Jyllands-Posten.

»En del af konceptet om de nye F-35-fly er, at man laver en fælles uddannelsesfacilitet. Det er med til at gøre F-35 til det billigste fly, fordi man træner piloterne sammen,« siger Peter Christensen.

Han er ikke bekymret over, at russiske Sukhoi Su-24-kampfly for nylig fløj få meter forbi den amerikanske destroyer "USS Donald Cook" i Østersøen.

»Vi kan løse de samme opgaver, som vi gør med F-16-fly i dag: Både territorialforsvar, air policing (patrulje i luftrummet) og deltage i internationale operationer,« siger Peter Christensen.

Han forhandler i øjeblikket Danmarks køb af nye kampfly med forsvarsordførerne, hvor De Konservatives Rasmus Jarlov kræver flere kampfly.

»Det ændrer ikke ved den samlede kapacitet, om flyene bruges i Danmark eller i USA. Når vi uddannes på F-35-konceptet, så gør vi det på den billigste måde, hvor behovet for uddannelsesfly minimeres,« siger forsvarsministeren.

For F-16 blev piloter også uddannet i USA, påpeger Peter Christensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.