Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Førerløse S-tog vil give flere tog døgnet rundt

Hovedstadens S-bane kan være førerløs i 2030. Det vil give flere, billigere og mere punktlige tog, lyder det.

Det vil kun kræve mindre investeringer at gøre hovedstadsområdets S-tog førerløse, viser en ny rapport. Samtidig vil det give flere afgange og højere punktlighed. S-banen kan være helt førerløs i 2030. Arkivfoto. Scanpix/Andreas Beck
Det vil kun kræve mindre investeringer at gøre hovedstadsområdets S-tog førerløse, viser en ny rapport. Samtidig vil det give flere afgange og højere punktlighed. S-banen kan være helt førerløs i 2030. Arkivfoto. Scanpix/Andreas Beck

S-tog i alle døgnets timer, flere tog i myldretiden, højere punktlighed og færre aflyste afgange.

Der er flere gevinster ved at indføre førerløs togdrift på S-togsbanen, viser en ny rapport, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) har sendt til Folketinget.

»Med førerløs teknologi på S-banen vil man kunne køre væsentligt flere S-tog end i dag, uden at det koster flere penge for samfundet, siger ministeren i en pressemeddelelse.«

»Det vil endda være muligt at lade S-togene køre i døgndrift, sådan som vi kender det fra metroen. Det vil være en stor gevinst for mange mennesker, som får et helt nyt mobilitetstilbud.«

Muligheden for automatisk togdrift indgår allerede som en del af det nye signalsystem, der tages i brug for S-togene i disse år.

En overgang til førerløse tog kræver derfor kun "mindre investeringer", hvis den sker i forbindelse med, at der alligevel skal indkøbes nye tog. Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i pressemeddelelsen.

»Jeg mener, at vi bør se på mulighederne for at gøre S-togene førerløse, når vi skal købe nye tog til S-banen i de kommende år.«

»På længere sigt kan det overvejes, om det også er relevant at undersøge perspektiverne i en automatisering af regional- og fjerntogstrafikken,« siger Ole Birk Olesen.

Alle nødvendige investeringer kan finansieres med "de driftsøkonomiske gevinster", lyder det videre fra ministeriet. Det indebærer blandt andet besparelser på lønninger til togførere.

Projektet med førerløse tog kan gennemføres i årene fra 2022 til 2030, så S-togene er fuldt førerløse i 2030.

Inden der tages endeligt stilling til projektet, skal der gennemføres en tillægsanalyse. Den skal give bud på, hvordan ansvar og ejerskab fordeles på et førerløst S-togsnet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.