Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Flere jobåbninger får folk væk fra kontanthjælp

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsætter med at falde.

København. Der kommer færre og færre personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

I perioden fra april til november sidste år faldt antallet af personer i kontanthjælpssystemet med godt 5000 fuldtidspersoner. De seneste tal fra april 2016 til januar 2017 viser, at tallet er på 8200 fuldtidspersoner.

Det glæder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

- Det er glædeligt, at vi ser et så markant fald, relativt få måneder efter at vi lavede den seneste opgørelse. Efter min opfattelse skyldes det flere ting.

- Det dækker over, at der er færre, som kan komme ind i kontanthjælpssystemet, plus der er flere, der går ud af kontanthjælpssystemet, siger Troels Lund Poulsen.

- Det er god dansk økonomi, som giver flere jobåbninger, og det er et udtryk for, at nogle af de tilpasninger vi har lavet i forhold til kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen, giver større tilskyndelse til at tage småjob.

Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser. Hvis de samlede ydelser overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte.

225-timers-reglen betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal have mindst 225 timers arbejde i løbet af et år for ikke at blive skåret i ydelserne.

Ministeren vil endnu ikke konkludere, hvor stor effekten af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, som trådte i kraft 1. oktober sidste år, har haft på de faldende tal.

- Vi kommer med en effektanalyse efter sommerferien, hvor vi nærmest en til en kan se på den fulde effekt af både kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen.

- Men det er klart, og det ved vi fra tidligere, at når man laver om på reglerne og de økonomiske incitamenter, så smitter det af, siger Troels Lund Poulsen.

Han forventer et fortsat fald i resten af 2017 samt i 2018.

- I en tid, hvor der begynder at være mangel på arbejdskraft i bestemte brancher, er det vigtigt, at vi gør vores yderste for at hjælpe nogen af de mennesker ind, som er på kanten af arbejdsmarkedet, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.