Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister beskyldes for ikke at bekæmpe aldersdiskrimination

Beskæftigelsesministeren vil ikke forhindre, at man bliver tvangsudmeldt af sin a-kasse ved pensionsalderen. Det er aldersdiskrimination, mener organisationer.

Det hænger ikke sammen, når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ikke vil forhindre tvangsudmeldelse af a-kasser på grund af alder. Det mener to interesseorganisationer ifølge Politiken.

Beskæftigelsesministeren varslede i sidste uge et opgør med regler, som tillader automatiske fyringer på grund af alder. Men hun vil ikke forhindre, at man bliver tvangsudmeldt af a-kassen, når man som 65-årig når pensionsalderen.

Og det hænger ikke sammen, siger direktør for interesseorganisationen Lederne Bodil Ismiris til Politiken:

»Princippet om, at man ikke skal begrænses af sin fødselsattest, det bør gælde begge steder. Tvangsudmeldelsen er urimelig og aldersdiskriminerende. Det er med til at skubbe nogle ud af arbejdsmarkedet«.

Også Ældre Sagen og fagforbundet ASE kritiserer, at Mette Frederiksen vil fjerne fødselsdatoens betydning på et område, men ikke på et andet.

I 2012 afviste Østre Landsret Ældre Sagens påstand om, at reglerne strider mod forbuddet mod at forskelsbehandle på grund af alder, og sagen bliver prøvet ved Højesteret næste år.

Det har ikke været muligt for Politiken at få et interview med ministeren, men Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen (S), afviser kritikken.

Han mener, at det er retfærdigt, at man kan få dagpenge eller kontanthjælp, hvis man bliver ledig inden pensionsalderen, og at man derefter kan få folkepension, hvis man mister sit arbejde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.