Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Milliarder til Forsvaret skuffer soldaterforening

Regeringen vil med ny finanslov tilføre Forsvaret milliarder. Det er for lidt, mener soldaternes fagforening.

Arkivfoto: Værnepligtige på øvelse. Formand Jesper K. Hansen fra Centralforeningen for Stampersonel er skuffet over regeringens lovning på et milliardbeløb til forsvaret - pengene skal nemlig tages ud af den såkaldte forhandlingspulje, som er de penge regeringen har til rådighed, når finansloven skal forhandles på plads med de andre partier. Det er således ikke sikkert hvor stort et beløb Forsvaret egentlig får stillet til rådighed i sidste ende.
Arkivfoto: Værnepligtige på øvelse. Formand Jesper K. Hansen fra Centralforeningen for Stampersonel er skuffet over regeringens lovning på et milliardbeløb til forsvaret - pengene skal nemlig tages ud af den såkaldte forhandlingspulje, som er de penge regeringen har til rådighed, når finansloven skal forhandles på plads med de andre partier. Det er således ikke sikkert hvor stort et beløb Forsvaret egentlig får stillet til rådighed i sidste ende.

København. Det er ikke godt nok, at regeringen i forbindelse med sit udspil til finansloven for næste år varsler et milliardbeløb tilført Forsvaret.

Det mener formand Jesper K. Hansen fra Centralforeningen for Stampersonel, efter at dele af udspillet er kommet frem forud for præsentationen torsdag.

- Jeg er utroligt skuffet over det. Det må jeg sige, siger han.

Af udspillet fremgår det, at pengene til et nyt forsvarsforlig skal tages ud af den såkaldte forhandlingsreserve i finansloven.

Reserven er den pose penge, som regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti frit kan forhandle om fordelingen af uden at skulle finde besparelser andre steder.

I år er forhandlingsreserven på 2,5 milliarder kroner årligt i perioden fra 2018 til 2021. Det er med andre ord inden for dette beløb, at forsvaret skal have løftet det årlige budget på 21 milliarder kroner.

Og det er umiddelbart alt for lidt, mener Jesper K. Hansen.

- Når statsministeren og forsvarsministeren melder ud, at Danmark og verden står i en situation, hvor Forsvaret har behov for et substantielt løft, så er det lidt magert, at melde ud, som de har gjort, siger han.

Spørgsmål: Men er det ikke utaknemmeligt at klage over at få tilført et forventet milliardbeløb?

- Jo, det kan du sige. Men når ministrene varsler et substantielt løft, så er det klart, at man sætter sine forventninger derefter.

- Det kunne de jo bare lade være med, hvis det ikke er sådan, det bliver.

Fagforeningsformanden minder om, at Forsvaret er i færd med at spare cirka en milliard kroner på det operative område, som følge af en igangværende spareøvelse.

- Og når man så tilfører et beløb, som vel bliver på cirka samme niveau, så er det jo bare hunden, der æder sin egen hale, siger han.

Trods formandens skepsis er det endnu uvist, hvor mange penge Forsvaret reelt ender med at blive tilført, for der tale om en mindretalsregerings udspil til en finanslov, der kan ændre sig markant i forhandlingsforløbet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.