Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Milliarddyrt togprojekt bliver forsinket til 2030

Banedanmark skal bruge syv ekstra år, før man har udrullet togsignaler i hele Danmark. Tog bliver forsinket.

 

Banedanmarks arbejde med at skifte de gamle togsignaler i hele Danmark bliver nemlig forsinket i yderligere syv år fra 2023 til 2030.

Det oplyser transportminister Ole Birk Olesen (LA) efter en rapport fra Deloitte har undersøgt udfordringerne.

Samtidig får de danske skatteydere også en ekstraregning fra arbejdet med at udskifte togsignalerne, som tilsyneladende er ved at vokse Banedanmark over hovedet.

Signalsystemet kom i forvejen til at koste de danske skatteydere mere end 19 milliarder kroner. Nu skal der bruges ekstra tre milliarder kroner på at vedligeholde det gamle signalsystem, mens man venter på det nye system.

På spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for forsinkelserne og fordyrelserne vil Ole Birk Olesen ikke pege på politikerne:

- Virkeligheden har ansvaret, siger han.

Ole Birk Olesen afviser samtidig, at der kan placeres et ansvar hos Banedanmark, som har købt det problematiske signalsystem.

- Den tidligere ledelse i Banedanmark fratrådte i foråret. Den nuværende ledelse kan ikke drages til ansvar for beslutninger, der er truffet før deres tid, siger Ole Birk Olesen.

Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen mener, at Banedanmark har ansvaret. Men han er enig i, at det ikke nytter at straffe den nuværende ledelse:

- Vi er nødt til at få det her til at fungere på en eller anden måde. Nu tager vi et år, hvor vi undersøger muligheden for at elektrificere jernbanen, siger Kim Christiansen.

SF's Karsten Hønge mener, at politikerne "er blevet trukket" ud i en mose af Banedanmark. Derfor har man ikke kunnet træffe andre beslutninger:

- Det er Banedanmark, der har ansvaret, siger Karsten Hønge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.