Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Miljøminister henter 40 medarbejdere efter fiskekvote-næse

Der skal omrokeres og flyttes job fra Miljøstyrelsen til departementet, oplyser departementschef.

Se mere
»40-50 årsværk flyttes fra Miljøstyrelsen til departementet for at styrke rådgivningen om EUs vand- og naturdirektiver og afvejningen i forhold til andre interesser i samfundet,« skriver departementschef Henrik Studsgaard i en e-mail til Information. Scanpix/Thomas Lekfeldt
»40-50 årsværk flyttes fra Miljøstyrelsen til departementet for at styrke rådgivningen om EUs vand- og naturdirektiver og afvejningen i forhold til andre interesser i samfundet,« skriver departementschef Henrik Studsgaard i en e-mail til Information. Scanpix/Thomas Lekfeldt

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil flytte et større antal stillinger tættere på sit kontor, så han får en bedre ministerbetjening.

40-50 stillinger fra Miljøstyrelsen flyttes til ministeriets departement, erfarer Information. Flytningen skal være på plads 1. september.

Departementschef Henrik Studsgaard skriver i en e-mail til avisen:

»40-50 årsværk flyttes fra Miljøstyrelsen til departementet for at styrke rådgivningen om EU's vand- og naturdirektiver og afvejningen i forhold til andre interesser i samfundet.«

Det handler om medarbejdere, der ifølge Information arbejder med nogle af de mest omstridte sagsområder, hvor EU regulerer vandmiljø og natur og dermed påvirker konkurrenceevnen for fiskeri og landbrug herhjemme.

I stedet for at gennemføre en rekruttering af en ny vicedirektør i Miljøstyrelsen, som man var i gang med, skaber man nu en stilling som afdelingschef i departementet.

Tre kontorchefer flyttes fra Miljøstyrelsen til departementet.

Esben Lunde Larsen måtte 4. april give en undskyldning i Folketinget, da han ikke havde orienteret medlemmerne fyldestgørende i en sag om fiskekvoter.

»Jeg vil gerne undskylde over for Folketingets partier, at der er forslag til at modvirke kvotekoncentration og kvotekonger udviklet af mit ministerium, som jeg ikke har oversendt til Folketinget,« sagde Lunde Larsen.

Ida Auken, som er tidligere miljøminister og miljøordfører for De Radikale, kalder det "uklogt" af Esben Lunde Larsen at styrke departementet på bekostning af Miljøstyrelsen.

»Det er en stærk opgradering af det politiske og nedgradering af det faglige. På et tidspunkt, hvor det er lykkedes ministeren at så tvivl om ministeriets faglige troværdighed, er det ikke nogen god idé,« siger Auken.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.