Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Miljøminister håber på EU-forbud mod skadelige stoffer

Europæisk forbud mod fire hormonforstyrrende stoffer er rykket tættere på, lyder det fra miljøministeren.

København: EU lægger op til at forbyde fire hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter.

Stofferne, der også kaldes ftalater, bruges til at blødgøre plastik i blandt andet sportsudstyr, vinylgulve, ledninger, badeforhæng og voksduge.

Det er Miljøstyrelsen, der sammen med Det Europæiske Kemikalieagentur, har fremsat forslag om et forbud mod de fire stoffer.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) siger, at det er et stort ønske fra dansk side at få de fire ftalater forbudt.

- Danmark har længe arbejdet for et forbud mod brugen af de fire ftalater i forbrugerprodukter i hele EU, og med forslaget i dag rykker vi endnu tættere på målstregen, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Det har tidligere været på tale, at Danmark skulle indføre et nationalt forbud mod de hormonforstyrrende stoffer, som kan skade kvinders evne til at blive gravide.

Men det giver ifølge miljø- og fødevareministeren ikke mening med et dansk forbud.

- Kemikalier krydser grænser, og størstedelen af de forbrugerprodukter, vi køber, er ikke produceret i Danmark. Derfor vil et nationalt forbud give danske importører af varer store problemer, siger han.

Forslaget om forbud mod de fire stoffer skal nu underkastes nærmere behandling i EU's kemikalieagentur, før EU-Kommissionen skal tage endelig stilling.

Ifølge miljø- og fødevareministeren forventes forslaget at blive vedtaget inden for to år, hvorefter det vil få virkning fra 2020.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.