Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Miljø og natur er vigtigst for københavnernes stemme

Ældrepleje er vigtigste kommunalpolitiske emne for vælgerne generelt. Men københavnere prioriterer anderledes.

Debatten om Amager Fælled handlede om et bestemt område på Vestamager, hvor det egentlig var planen, at der skulle bygges boliger. Men efter massive protester fra blandt andre tv-kokken Nikolaj Kirk, er flertallet bag planerne smuldret.
Debatten om Amager Fælled handlede om et bestemt område på Vestamager, hvor det egentlig var planen, at der skulle bygges boliger. Men efter massive protester fra blandt andre tv-kokken Nikolaj Kirk, er flertallet bag planerne smuldret.

Miljø og natur er det vigtigste emne, når de københavnske vælgere skal sætte deres kryds ved kommunalvalget den 21. november.

Det viser en undersøgelse, Voxmeter har foretaget for Ritzau blandt 700 repræsentativt udvalgte københavnere.

18,8 procent svarer, at miljø og natur er det vigtigste emne. Mens ældreplejen med 13,7 procent kommer ind på en andenplads.

Efter miljø og ældrepleje følger flygtninge og integration, boliger og trafikspørgsmål.

Ifølge Flemming Juul Christiansen, der er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i samfundsøkonomi og politik, er der tale om klassiske kommunalpolitiske områder.

Han er dog ikke i tvivl om, hvorfor miljøspørgsmålet scorer højt.

»Det grønne er generelt i fokus. Og så har der været hele den store debat om Amager Fælled«, siger han.

Debatten om Amager Fælled handlede om et bestemt område på Vestamager, hvor det egentlig var planen, at der skulle bygges boliger. Men efter massive protester fra blandt andre tv-kokken Nikolaj Kirk er flertallet bag planerne smuldret.

»Det kan være lidt et paradoks. Samtidig med at folk gerne vil bo i byen, vil de gerne have noget grønt omkring sig,« konstaterer Flemming Juul Christiansen.

Da Voxmeter foretog en lignende rundspørge på landsplan var ældrepleje en klar nummer et, idet 20,3 procent svarede, at det var det vigtigste emne, når de skulle afgive deres stemme.

For vælgerne på landsplan er skoler det næstvigtigste emne, mens miljø og natur er på en tredjeplads med 12,1 procent.

1011 repræsentativt udvalgte vælgere har deltaget i den landsdækkende måling. Begge målinger er foretaget på web.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.