Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Militæreksperter: Russiske kampvogne vil ikke vælte op på danske strande - men vi er nødt til at tage truslen alvorligt

Danmark er nødt til at investere mere i forsvaret, for at have en helt anden reaktionstid i forhold til Rusland, siger forskere. Men det vil skulle tages fra børnehaver og sygehuse, lyder det.

Se mere

Danmark bliver nødt til at tage den stigende trussel fra Rusland alvorligt og styrke sit territoriale forsvar. Men forsvaret begynder i Østersøen, og vi vil ikke se russiske kampvogne pludselig vælte op på de danske strande.

Sådan lyder det fra to militæreksperter, efter at Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i et interview med Berlingske tegner et »alvorligt« trusselsbillede fra Rusland.

Mikkel Vedby Rasmussen, professor og leder af Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, pointerer, at Russerne i Ukraine »har vist vilje, evne og mangel på dårlig samvittighed« til at ændre grænser i Europa med magt.

»Ved talrige andre lejligheder – ikke mindst i Østersøen – har Rusland vist en aggressiv adfærd og truet selvstændigheden i Estland, Letland og Litauen. Under Den Kolde Krig var grænsen mellem de to tysklande dér, man tænkte, at krigen ville bryde ud. I dag er Østersøen den type område med en direkte grænse mellem NATO og Rusland, og hvor en provokation kan udløse en konfrontation. Og det forandrer helt det trusselsbillede, som dansk forsvar har været baseret på siden i hvert fald 2003, hvor idéen var, at vores nærområde var sikkert, men der var usikkert længere væk,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Forsker ved Forsvarsakademiet, Johannes Riber Nordby er enig i, at truslen fra Rusland er forandret.

»Det er ikke en trussel, hvor vi ser kampvogne vælte op strandene nede på Lolland. Men russerne bruger ubåde, overflyvninger og simulerede angreb for at prøve at presse Danmark. Det danske territorialforsvar stopper derfor ikke ved Bornholm, men ved NATOs østgrænse. Og det er klart, at balterne er bekymrede for, hvordan Rusland vil agere i den del af Europa. Og der kan man diskutere, om Danmark ikke skal bidrage mere til et reelt territorielt forsvar i de tre lande,« siger han.

»Vi er nødt til at have en helt anden reaktionstid«

Claus Hjort Frederiksen siger i interviewet, at Danmark for at imødegå den russisk trussel skal opruste militært for at kunne bidrage til en NATO-styrke, der kan virke »afskrækkende« på Rusland. Derfor vil han i løbet af foråret eller tidlig sommer komme med et udspil om at tilføre flere penge til forsvaret forud for de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, der skal indgås i år.

Mikkel Vedby Rasmussen mener, at truslen fra Rusland gør, at situationen forud for de forhandlinger er en helt anden, end da der blev sparet på forsvaret ved seneste forsvarsforlig.

»Vi er nødt til at have en helt anden reaktionstid og dybde i vores forsvar. Og det koster simpelthen mange flere penge end det ekspeditionsforsvar, som vi har skruet sammen,« siger han.

Hvor påtrængende er det efter din opfattelse, at Danmark øger forsvarsbudgettet?

»Danmark har før betalt to procent af bruttonationalproduktet, og det kan vi gøre igen, men så er der vel nogle børnehaver eller sygehuse, der ikke skal have de penge. Det er et politisk spørgsmål, om vi skal bruge flere penge på forsvaret. Men med det nuværende budget, kan vi ikke reagere så hurtigt og længe, som vi bør kunne i en usikker politisk situation i Østersøen,« siger Mikkel Vedby Rasmussen og fortsætter:

»Alle andre lande er også begyndt at bruge flere penge. Det betyder både, at der er noget at følge med i forhold til russerne, men også i forhold til de lande, som vi samarbejder med. Det kan man sagtens vælge politisk, men hvis vi vil fortsætte den forsvarspolitiske kurs, som vi har haft, koster det simpelthen mere,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

NATO har en målsætning om, at alle lande skal nærme sig at bruge mindst to procent af deres BNP på forsvaret. Men kun fem medlemslande levede i 2016 op til den målsætning. Derfor har Barack Obama flere gange opfordret NATO-landene til at bruge flere penge på forsvaret, og hans afløser, Donald Trump, har sagt, at lande der ikke lever op til målsætningen ikke kan være sikker på amerikansk beskyttelse under NATO.

Danmark brugte kun omkring 1,17 procent ag BNP i 2016 på forsvaret, og hvis målet om to procent af BNP skal nås, skal forsvarsbudgettet på ca 21 mia. kroner i 2017 nærmest fordobles.

Artiklen fortsætter under grafikken

Og det er ikke realistisk, mener Johannes Riber Nordby.

»Jeg tror aldrig nogensinde, at Danmark kommer til at betale to procent af BNP til forsvaret. Hvis vi skal bruge dobbelt så meget på forsvaret, som vi gør i dag, så skal der ske noget helt radikalt. Så skal Trump gå ud og revidere hele NATO-konceptet og lave en klub for dem, der betaler, og en for dem, der ikke gør. Og kun dem, der betaler, får amerikansk beskyttelse. Så langt tror jeg trods alt ikke, at den nye amerikanske præsident er villig til at gå,« siger han.

Er Danmark og NATO ikke selv med til at eskalere konflikten med Rusland, når vi opruster og stiller os så tæt op ad den russiske grænse med soldater?

»Det bliver hurtigt en hønen og ægget diskussion. Vi vil sige, vi opruster, fordi russerne har gjort noget, og de vil sige, de gør det, fordi NATO har gjort noget. Og hvem startede så? Hvis vi skal have flere fly over Bornholm, så er det også en eskalering, men det gør vi jo, fordi de ikke kan lade være med at flyve i vores luftrum. Det er sådan, vi ser det fra NATOs side,« siger Johannes Riber Nordby.

Han mener dog ikke, at vi er ved at konturerne af en ny Kold Krig.

»Man skal huske, at vi stadig taler med Rusland i mange andre foraer, om Syrien, om Arktis, så paralleller til Den Kolde Krig, køber jeg ikke helt. Der er en helt anden dialog, end der var i 70erne og 80erne, og jeg synes, Ruslands styrke bliver talt meget op. Der er ingen tvivl om, at Ruslands styrke er meget stor omfangsmæssigt, men man skal også huske, at deres udstyr er meget slidt,« siger Johannes Riber Nordby.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.