Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Militærekspert: Rusland er ligeglad med at være god nabo

Russisk hackerangreb skal blandt andet bruges til at hverve danske spioner, siger leder for militære studier.

Vladimir Putin.
Vladimir Putin.

Det danske forsvar er gennem to år blevet udsat for et omfattende hackerangreb af en russisk hackergruppe.

Det viser en rapport fra Forsvarets Center for Cybersikkerhed.

Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er det en hackergruppen statsstyret.

Og angrebet er et udtryk for, at russerne har skiftet position på den verdenspolitiske scene, så de nu er ligeglade med at opføre sig pænt.

Det siger Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder på Center for Militære Studier.

»Det her er et meget konkret eksempel på, at Rusland har en konfrontatorisk stil, hvor man ikke længere opfører sig, som om man ønsker at være en venligsindet nation, som er en god nabo.«

»Det er meget bekymrende for alle europæiske nationer, herunder også for Danmark,« vurderer Henrik Ø. Breitenbauch.

Det er gruppen APT 28, også kaldet Fancy Bear, der har skaffet sig adgang til ansatte i det danske forsvars e-mails i 2015 og 2016.

Henrik Ø. Breitenbauch vurderer, at informationen blandt andet skal bruges til at indsamle personfølsomme oplysninger om ansatte i Forsvaret.

»Et motiv kan være at finde personfølsomme oplysninger, som betyder, at man enten i dag eller om 10-20 år kan afpresse folk til at blive spioner for Rusland. Og jeg tror i høj grad, at det er det vigtigste motiv.«

»Man prøver på at holde styr på alle, der sidder i toppen af en modstanders system, og det kan dreje sig om hvem som helst,« siger han.

Han understreger, at efterretningstjenester generelt arbejder meget langsigtet, og at det formentlig også er tilfældet med Rusland.

»Efterretningstjenester er meget tålmodige, så det kan sagtens dreje sig om en person (i det danske forsvar, red.), som er uforsigtig nu, men som om 20 år måske er højt rangeret,« lyder det fra Henrik Ø. Breitenbauch.

Ifølge Berlingske er hackergruppen identisk med en af de to førende grupper, som i 2016 skaffede sig ulovlig adgang til Demokraternes e-mail-konti i USA.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.