Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Migrationsforsker: Nye toner fra en fortvivlet Juncker

Et fallit Dublin-system får EU-Kommissionens formand til at skærpe retorikken over for medlemslande, lyder det.

EU-medlemslande kan ikke bare sige, at de ikke vil tage nogen flygtninge, lød det fredag fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, på et pressemøde.

Og det vil formanden sikre sig ved at slå på alle de goder, som EU-landene kan gå glip af, hvis ikke de makker ret, siger postdoc Martin Lemberg-Pedersen fra Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet.

- Juncker slår på, at dominoeffekten med lukkede grænser vil betyde, at den frie handel lider stor skade. Han taler også om, at det vil føre til øget arbejdsløshed - at det vil føre til stor skade i arbejdsstyrken i de enkelte medlemslande.

- Derudover har man en række finansielle instrumenter, som man bruger til at omfordele en masse midler. Man har før raslet med sablerne over for de østeuropæiske lande, hvis ikke de vil gå med på kvoterne. Og nu skærper han den samme retorik.

Skal man betragte det som trusler?

- Det er en fortvivlet Juncker, som prøver at få sine medlemskolleger til at indse, at man bliver nødt til at hive i samme retning, ellers vil det hele falde fra hinanden.

Ifølge Juncker er det til foråret, at EU-Kommissionen vil foreslå et fordelingssystem for asylansøgere med en revision af det såkaldte Dublin-system.

Et system, som bygger på en aftale mellem medlemslandene om, at de kan sende asylansøgere tilbage til det land i EU, som asylansøgerne først ankom til på deres flugt.

Og det er helt nye toner, siger Martin Lemberg-Pedersen.

- I september foreslog man omfordelingsnøgler, men der sagde man, at det skulle være i tråd med Dublin-systemet. Et system, som har spillet fallit gennem de seneste 10-15 år, og det er det, som har ført til den uholdbare situation, hvor medlemslandene nu løber af sted hver for sig.

- De her toner fra Juncker er nye, men det skal følges op af handlinger, og det er noget, medlemslandene skal gå med til, siger Martin Lemberg-Pedersen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.