Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Michael Jellesmark er ny forperson for Alternativet

En bedre politikudvikling og medlemsinddragelse bliver en central opgave for den nye forperson i Alternativet.

Alternativets valgfest i 2015. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2017)
Alternativets valgfest i 2015. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2017)

København. Alternativet har på partiets landsmøde i Odense valgt ny forperson for partiets hovedbestyrelse.

Valget er faldet på Michael Jellesmark, der blandt andet lover at kæmpe for mere medlemsinddragelse og en åben hovedbestyrelse, hvor alle møder bliver livestreamet, så interesserede kan følge med:

- Andre partier har mistet en levende bevægelse i kraft af topstyring. Vi må ikke ende i samme blindgyde som de gamle partier.

- Vi skal i langt højere grad praktisere de værdier, vi er forelskede i, siger Michael Jellesmark.

Den hidtidige forperson for Alternativets hovedbestyrelse Nilas Bay-Foged har valgt at trække sig tilbage efter blot ét år på posten.

Det har været et år, hvor Alternativet har haft flere dårlige sager i pressen om blandt andet penge fra skattely og en "festkultur", som nogle opfattede som en krænkelseskultur.

Nilas Bay-Foged stiller dog op som menigt medlem af hovedbestyrelsen og siger dermed ikke helt farvel til tillidsposterne i partiet.

På landsmødet har det dog ikke været de dårlige sager i medierne, men snarere partiets demokrati og medlemsinddragelse, der har været i fokus.

På landsmødet i 2017 besluttede Alternativet at gennemføre en evaluering af partiets politikudvikling, som peger på flere problemer.

Problemer, som måske kan være en del af forklaringen på, hvorfor medlemmerne siver fra partiet i en grad, så hver niende medlem - i alt 1250 personer - har forladt partiet siden sidste år.

Evalueringen peger blandt andet på, at der er "uklarhed" om, hvilke former for politik Alternativet skaber, hvem der har mandat til at træffe beslutninger, og hvilke processer politikudviklingen skal gå igennem.

Flere medlemmer er gået på talerstolen under landsmødet og talt om frustrationerne ved partiets politikudvikling.

Det bliver en af hovedopgaverne for den nye forperson at tage hånd om, at evalueringen af politikudviklingen bliver brugt til at forbedre processerne i partiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.