Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mette Gjerskov fortsætter som folketingskandidat

Eksminister Mette Gjerskov har mandag aften vundet afstemning i Socialdemokratiets kredsforening i Roskilde.

Mette Gjerskov ankommer til Socialdemokratiets opstillingsmøde i Roskilde, mandag den 19. marts 2018. På mødet udfordrer Niels Jespersen fra Nørrebro i København (ikke i billedet) den nuværende kandidat, tidligere minister Mette Gjerskov, som partiets folketingskandidat i Roskilde-kredsen.. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2018)
Mette Gjerskov ankommer til Socialdemokratiets opstillingsmøde i Roskilde, mandag den 19. marts 2018. På mødet udfordrer Niels Jespersen fra Nørrebro i København (ikke i billedet) den nuværende kandidat, tidligere minister Mette Gjerskov, som partiets folketingskandidat i Roskilde-kredsen.. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2018)

Der var kø helt ud af DUI-Huset i Roskilde, da Socialdemokratiet i Roskilde mandag skulle afgøre, om tidligere minister Mette Gjerskov (S) kunne bevare sin plads som folketingskandidat i kredsen.

Omkring 150 medlemmer af Socialdemokratiet var mødt op til afstemningen. Og 120 af dem stemte på Mette Gjerskov.

Dermed fik hun de nødvendige to tredjedele af stemmerne, der skulle til for at afgøre afstemningen og afværge en urafstemning blandt medlemmer i Roskilde. Resultatet betyder, at Mette Gjerskov fortsætter som folketingskandidat.

Afstemningen har tiltrukket sig særlig opmærksomhed, efter at flere har spekuleret i, om S-toppen på Christiansborg har haft et ønske om at afsætte den åbenmundede Mette Gjerskov.

Hun har flere gange kritiseret den markante opstramning af udlændingepolitikken, som Mette Frederiksen (S) har foretaget, efter hun overtog posten som formand for Socialdemokratiet.

Hendes modkandidat Niels Jespersen har dog over for Altinget afvist, at S-ledelsen har fået ham til at stille op. Han bekendtgjorde sit kandidatur i mandags.

Det skete, mens Mette Gjerskov befandt sig i New York. Modkandidaturet kom som en stor overraskelse for hende, og hun valgte at afbryde sin rejse for at komme hjem og deltage i optakten til afstemningen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.