Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mette Frederiksen: Ingen udløbsdato på paslov

Flere partier ønsker en udløbsdato på den lov, der skal gøre det muligt at tage passet fra Syrien-krigere. Justitsminister Mette Frederiksen er uenig.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) er uforstående overfor flere partiers ønske om en såkaldt »solnedgangsklausul« i regeringens lovforslag. Et forslag, der skal give mulighed for at tage passet fra Syrien-krigere.

En solnedgangsklausul betyder, at loven bortfalder igen om nogle år, hvor politikerne så igen skal tage stilling til den.

»Hvis vi tror på, at det er nødvendigt at forhindre radikaliserede reaktionære udemokratiske kræfter herboende i Danmark udrejse til konfliktområder, hvem tror så på, at den situation ikke også kan findes om fire, seks eller otte år. Der kan opstå nye konflikter og igangværende konflikter kan have et længere udløb. Jeg vil kraftigt appellere til, at den her lovgivning ikke bare skal bortfalde,« siger justitsministeren fra Folketingets talerstol under 1. behandlingen af lovforslaget fredag.

Det er et flertal udenom regeringen bestående af SF, Enhedslisten, Venstre, Konservative og Liberal Alliance, der har stillet ændringsforslaget om at tilføje udløbsdatoen på pasloven.

»Når den her lov har været i kraft i nogle år, er det en god ide at se på, om den stadig fungerer. Om den skal strammes op, lempes eller fastholdes,« siger retsordfører Tom Behnke (K) til dr.dk.

Men Mette Frederiksen opfordrer partierne til at genoverveje ændringsforslaget.

»Jeg er altid villig til at evaluere og reflektere over vores lovgivning, og se om den opfylder de behov, vi har. Men at beslutte som en del af en lovgivning, som jeg anser for værende helt nødvendig i værnet mod Syrien-krigere at vedtage, at den per automatik skal bortfalde efter nogle år, synes jeg, er en mærkelig måde at arbejde på. Og jeg synes heller ikke, det stemmer overens med det borgerlige ønske om, at vi skal gå endnu videre (i lovgivningen, red.),« siger Mette Frederiksen.

Lovforslaget skal 2. behandles 17. februar og 3. behandles 19. februar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.