Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mette Frederiksen åbner for nye våben mod terror

Angrebene i Paris understreger ifølge justitsminister Mette Frederiksen behovet for et stærkt værn mod terrortruslen. Og det kan betyde, at der endnu engang skal oprustes på området.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) er klar til at give blandt andet Politiets Efterretningstjeneste flere beføjelser efter terrorangrebet i Paris. »Jeg vil ikke lægge mig fast på noget, men jeg er meget, meget lydhør overfor, om reglerne svarer til det behov, myndighederne har,« fastslår hun. Arkivfoto: Simon Læssøe
Justitsminister Mette Frederiksen (S) er klar til at give blandt andet Politiets Efterretningstjeneste flere beføjelser efter terrorangrebet i Paris. »Jeg vil ikke lægge mig fast på noget, men jeg er meget, meget lydhør overfor, om reglerne svarer til det behov, myndighederne har,« fastslår hun. Arkivfoto: Simon Læssøe

Permanent overvågning af flytrafikken, såkaldt intelligent grænsekontrol og måske endda lagring af borgernes aktivitet på internettet. Det kan være nødvendigt at give politiet og efterretningstjenesterne disse våben i kampen mod terror, mener justitsminister Mette Frederiksen (S).

Ministeren reflekterer i et interview med Berlingske over, om Danmark er rustet til at bekæmpe truslen fra den islamistiske terror, som i sidste uge ramte Paris med stor brutalitet og sendte chokbølger gennem Vesten.

»Det viser, at vi har en sårbarhed, fordi vi ønsker at være frie samfund. Det er også grunden til, at vi i flere omgange har udvidet vores efterretningstjenester. Der er ikke plads til at være naiv. Vi er nødt til at have en effektiv efterretningstjeneste for at sikre danskernes sikkerhed,« fastslår ministeren.

Det er hverken en religionskrig eller Vesten mod resten af verden, understreger ministeren. Det er derimod en krig mellem nogle få ekstreme og udemokratiske mennesker mod de fleste andre.

Krigens globale karakter understreges blandt andet også af angrebet på en pakistansk skole i sidste måned, hvor Taleban dræbte over 80 børn, og af de aktuelle massakrer i Nigeria, hvor Boko Haram bruger små piger til selvmordsbomber.

I det lys taler justitsministeren blandt andet om behovet for overvågning af flypassagerer, som rejser inden for EU, og om »intelligent grænsekontrol« i form af automatisk scanning af nummerplader.

»Der kan komme mere i den retning. Jeg er også meget optaget af, hvad der bliver sagt og skrevet på nettet. Og af om vi kan blive endnu bedre til at forebygge den propaganda, der danner grundlag for radikalisering,« siger Mette Frederiksen.

Overvågning med tvivlsom effekt

Særligt omstridt er den såkaldte sessionslogning, som indebærer, at politiet kan indsamle og lagre oplysninger om borgernes aktivitet på internettet. Mette Frederiksens forgænger, Karen Hækkerup (S), afskaffede ordningen i juni 2014. Men som Berlingske skrev forleden arbejder Rigspolitiet på at genindføre den.

Ifølge justitsministeren er hensynet til privatlivets fred og erhvervslivet vigtigt, og der skal ikke logges flere oplysninger end nødvendigt.

»Samtidig lytter jeg til, at politiet ønsker at kunne logge mere for eksempel på nettet, hvor der tidligere har været meget fokus på mobiltelefoni,« siger Mette Frederiksen.

»Jeg vil ikke lægge mig fast på noget, men jeg er meget, meget lydhør overfor, om reglerne svarer til det behov, myndighederne har,« siger Mette Frederiksen.

Ifølge Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, hører overvågning af flytrafik og intelligent grænsekontrol til i den »milde ende« af øget overvågning. Derimod vil logning af borgernes færden på internettet være et langt mere markant indgreb i privatlivets fred:

»Det vil være meget vidtgående at give myndighederne mulighed for at følge os, se hvor vi kommunikerer, hvor vi opholder os og hvilke websites, vi besøger,« siger Jacob Mchangama og understreger:

»En dom fra EU-domstolen fastslår, at reglerne, som det danske logningsdirektiv er født ud af, er i konflikt med EUs charter om grundlæggende rettigheder. Så rent juridisk vil man være på meget, meget tvivlsom grund, hvis man genindfører internetlogningen.«

Det er tvivlsomt, om sessionslogning vil have en stor effekt, hvis nogen overhovedet, i bekæmpelsen af terror. Det mener Venstres retsordfører Karsten Lauritzen, som henviser til, at mange af de indsamlede data fra dengang, da logning var mulig, stort set aldrig blev brugt til noget.

»Hvis vi skal gøre noget for at beskytte danskerne bedre mod terror, skal vi ikke indføre alle mulige nye redskaber, som først skal vedtages og vil træde i kraft om måske flere år. Så skal vi i stedet tilføre PET og det åbne politi flere ressourcer på kort sigt. Vi skal gøre mere af det, vi allerede gør,« siger Karsten Lauritzen.

Europa opruster mod terror

Gennem Europa tales der om stramninger af terrorlovene. I Frankrig, hvor terrorloven blev strammet så sent som i november, overvejer regeringen at opruste efterretningstjenesten med 500 mand. Og i Tyskland taler justitsminister Heiko Maas om at straffe personer, som finansierer terror med selv små beløb.

Justitsminister Mette Frederiksen enig med sin tyske kollega på det punkt:

»Det er vigtigt, at vi hele tiden afdækker, om vi kan gøre mere ved de kilder, som er med til at finansiere terrorens væsen. Og det er faktisk noget, som Straffelovrådet kigger på lige nu,« siger hun.

Skeptikere som Jacob Mchangama har påpeget det problematiske i, at efterretningstjenesternes udvidede beføjelser ikke har såkaldte solnedgangsklausuler. Hvad angår muligheden for at lade nye tiltag indeholde den form for udløbsdato siger ministeren:

»Dér tror jeg, at man skal forholde sig fra tiltag til tiltag. Jeg er stor tilhænger af udveksling af oplysninger om passagerfly, og jeg kan ikke se, hvorfor vi skal sætte en udløbsdato på.«

De seneste mange år har det ikke været gennemført ét eneste terrorangreb i Danmark, så hvorfor skulle det være nødvendigt at styrke efterretningstjenesten nu?

»Man skal ikke være blind for, at en del af svaret på, hvorfor vi har været forskånet, er, at vi faktisk har en effektiv efterretningstjeneste. Det er lykkedes både at modvirke direkte terror og at forbygge noget af den radikalisering, som vi ser rundt i Europa. Desværre kan situationen være anderledes på et andet tidspunkt.«

Kæmper for de grundlæggende værdier

På fredag førstebehandles et lovforslag om at tage passene fra personer, som formodes at ville rejse til Syrien som hellige krigere. Samtidig betoner justitsministeren, at PET skal have flere ressourcer, hvis behovet er der. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) meddelte i går under Folketingets spørgetime, at hun har bedt efterretningstjenesten vurdere, om det er tilfældet.

»Min opgave som justitsminister er at sikre tryghed og sikkerhed i respekt for de grundlæggende værdier, som vi kæmper for, når vi kæmper mod terror,« siger Mette Frederiksen.

»Vi skal hele tiden vurdere balancepunktet mellem retssikkerhed og muligheden for at kunne drive en effektiv efterretningsvirksomhed. Men jeg mener ikke, at vi er i nærheden af, at det balancepunkt tipper,« fastslår justitsminister Mette Frederiksen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.