Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mette F. vil reformere EU - og give medlemslandene ret til at bestemme over egne grænser

Politisk ugepost: Vi har samlet alle de vigtigste historier om dansk politik fra ugen, der er gået. Du får hele overblikket lige her.

Se mere
Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016
Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016

Velkommen til denne uges politiske ugepost - dit ugentlige overblik over, hvad der er sket i dansk politik.

Normalt udkommer denne artikel hver lørdag. Men på grund af store bededag kigger vi allerede nu tilbage på en uge, der - på trods af den afkortede længde - har været fyldt med begivenheder.

Vi begynder med en sjælden reklame. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, reklamerer nemlig ikke normalt for aviser, skrev hun i går på Facebook - og gjorde så en undtagelse:

»Denne uges Weekendavisen indeholder et interview med mig. Her har jeg faktisk fået muligheden for at fortælle Socialdemokratiets syn på EU,« skrev hun i sin facebookopdatering og opfordrede folk til at overveje at købe Weekendavisen.

Nå. Men hvad vil hun så med EU, tænker du sikkert.

Jo. Hun vil reformere det europæiske samarbejde ganske radikalt. For at redde det, som hun siger. Og så vil hun give medlemslandene ret til at bestemme over deres egne grænser, så længe de ydre ikke er under kontrol.

Eller som Weekendavisens journalist opsummerer i artiklen om S-formandens vision:

»EU skal miste magten over de nationale grænser, så længe der ikke er styr på de ydre. Der skal etableres en ny samfundskontrakt, så princippet om fri bevægelighed ikke må stå over »lønmodtagernes grundfæstede rettigheder«. Og så skal der skabes en europæisk solidaritetspagt, som sikrer skat af finansielle transaktioner, sætter ind mod skattesnyd og svindel og lægger en fælles bund under selskabsskatten, så medlemslandene ikke konkurrerer om, hvem der hurtigst kan få selskabsskatten ned mod nul. Mindre union, mere union, anderledes union.«

Weekendavisens journalist vil i artiklen gerne vide, hvad Frederiksens plan for EU betyder for Socialdemokratiets opfattelsen af de danske forbehold. De står ikke øverst på Frederiksens »stemmeseddel« svarer hun.

»Vi kan fint fortsætte vores engagement i Europa med forbeholdene.«

»Nationen har truffet sit valg, meget tydeligt,« siger Mette Frederiksen om de gange, hvor danskerne har stemt nej i EU-relaterede folkeafstemninger - senest i 2015 og tilføjer:

»Det faktum tilrettelægger jeg Socialdemokratiets politik efter.«

Artiklen er ikke lagt online. Men ifølge Mette Frederiksen skal du overveje at købe avisen.

Skipper ville have væltet Thorning

Vi lægger Weekendavisen væk og tænder i stedet computeren.

I maj 2013 i forbindelse med slagsmålet om de tusinder af danskere, der stod til at ryge ud af dagpengesystemet, var Enhedslistens nuværende politiske ordfører og partiets frontfigur, Pernille Skipper, nemlig klar til at vælte regeringen.

Det fremgår af en ny bog om Enhedslisten af den norske forfatter Fredrik V. Sand, og Pernille Skipper bekræftede torsdag i denne uge forløbet over for DR.

»Der var en meget højspændt politisk situation, hvor vi i Enhedslisten faktisk diskuterede, om vi skulle fravige vores hidtidige linje og aktivt gå ind og sige til den socialdemokratisk ledede regering med Radikale og SF, at hvis I ikke finder en redningsplanke, så vælter vi jer aktivt. Det var en diskussion, vi havde, og jeg talte også for det personligt, ja,« sagde Pernille Skipper i går til DR Nyheder.

Bogen, hvori forløbet er beskrevet, hedder i øvrigt 'Den danske suksessen Enhedslisten'.

Det handler om tillid

Hvis et flertal i Folketinget mister tilliden til en minister, ryger ministeren. Men hvad sker der, hvis en minister mister tilliden til sit udvalg?

Så stopper ministeren bare med at svare på fortrolige spørgsmål til udvalget.

I hvert fald er det konsekvensen, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har draget, efter at hun har mistet tilliden til »en del« af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, fordi visse medlemmer ifølge Støjberg har lækket fortrolige oplysninger til pressen i sagen om den hemmelige udvisning af somaliere til Somalia.

Disse »visse medlemmer« af Folketinget »saboterer« ifølge Inger Støjberg regeringens arbejde. Derfor har hun i et officielt brev til de 29 medlemmer af udlændingeudvalget skrevet, at hun ikke længere vil besvare spørgsmål, hvis svaret »vil indeholde oplysninger, som af hensyn til Danmarks udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande, og/eller sikkerhedspolitiske interesser efter lovgivningen er fortrolige«.

Spørgsmål om hjemsendelsesaftaler skal i stedet stilles til Det Udenrigspolitiske Nævn. »Dem stoler jeg på«, siger ministeren til Politiken, der torsdag havde historien.

Inger Støjberg sætter ikke navn på, hvilken del af udvalget, hun ikke længere stoler på. Og hun uddyber ikke, hvad der gør, at hun er sikker på, at det er nogen i udvalget, der har lækket oplysningerne.

Læs hele historien her.

Den tidligere Venstre-politiker Jens Rohde, der nu er radikal, storkritiserer Inger Støjberg på Facebook.

»Det, som ministeren kalder sabotage, ville de fleste kalde opposition. Den slags hører til et demokrati,« skriver han blandt andet.

Carl Holst går imod partilinjen

Videre til Berlingske fra i dag.

Den tidligere Venstre-minister Carl Holst blander sig nemlig nu i debatten om skandalerne i Skat.

Stik imod Venstres linje vil han have en tilbundsgående undersøgelse af de mange sager i Skat, der har kostet danskerne milliarder af kroner – og som flere tidligere Venstre-ministre kan have ansvaret for.

»Jeg vil have afklaret, hvad det var, der gik galt i forhold til de intentioner, der var, og det resultat, der er kommet ud af det. Det er hamrende alvorligt, for borgerne kan hurtigt miste respekten for en så afgørende kernepille i samfundet som Skat,« siger Carl Holst.

Læs den historie hos Berlingske her.

Digtsamling stjæler al opmærksomheden

Venstre er stærkt forundret over, at TV 2s journalist på Christiansborg Knud Brix har udgivet en digtsamling om livet på Christiansborg, skriver BT.

Avisen skriver, at der i Venstre er stor frustration over digtsamlingen, som ifølge Knud Brix ellers er ren fiktion.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, kritiserer over for BT Knud Brix for digtsamlingen:

»Især som journalist har man en forpligtelse til at formidle og fremgrave sandheden, også når den er skjult. Hvis man begynder at blande fiktion ind i det, så er man ude på et skråplan og burde makulere sit pressekort med det samme.«

Knud Brix afviser:

»Det er ikke min mening at trække bukserne af nogen her. Det har jeg nok af i hverdagen ved at stille kritiske spørgsmål.«

Især nedenstående digt har fanget manges øjne:

»Formanden er fuld igen // den ene af hans to springere skider // på tæppet foran hjørnekontoret // den kigger op på mig med et skyldigt blik // betjenten bruger den gule mødeindkaldelse som fejeblad // alle hunde og forlig har fædre // selv hvis de er undfanget med vold // jeg tipper Ekstra Bladet om det med lorten // jeg er også hævet over reglerne.«

Kan du fortænke nogen i det, hvis de for eksempel læser om 'Formanden' og tænker på Lars Løkke? Det er ikke mange formænd, som har haft to hunde med herinde, spørger Berlingskes journalist Knud Brix i avisens artikel om digtsamlingen. Knud Brix svarer:

»Det kan jeg bestemt ikke. Og jeg kan heller ikke forhindre nogen i det. Jeg har skubbet en båd ud på et hav, og jeg ved ikke helt nødvendigvis, hvor den sejler hen, fordi jeg ikke kan bestemme, hvordan folk læser den,« siger Knud Brix og uddyber:

»Jeg kan bare sige, at det er et destillat af nogle af de værste sider ved magten, og hvordan du kan ændre dig som både person og politiker. Det har formanden i bogen gjort. Han er udfordret af, hvad han var engang, og hvad han er nu.«

Læs hele interviewet med Knud Brix her.

Lars Løkke Rasmussen har sendt Knud Brix et tillykke med digtsamlingen-digt. Det skrev han onsdag på Twitter:

I øvrigt stjal digtsamlingen ifølge DRs politiske radioprogram 'Slotsholmen' det meste af opmærksomheden på Christiansborg i onsdags. Så meget, for eksempel, at statsministeren på et pressemøde onsdag erklærede sig overrasket over de få spørgsmål, journalisterne havde med til ham.

Alt imens de tilstedeværende journalister ifølge Slotsholmen-vært Bjarne Steensbeck sad med hovederne i deres smartphones for at følge nyt fra det pressemøde, hvor Knud Brix' digtsamling blev lanceret.

Lyt til P1-porgrammet om dansk politik her.

Weekendavisens Lars Bukdahl har anmeldt digtsamlingen, og her kan du se en video-snas om hans holdning til den.

Fem utålmodige V-sjæle

Vi forlader Enhedslisten og fortsætter i Venstre, hvor fem folketingsmedlemmer er blevet utålmodige.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen i 2018 vil evaluere, hvordan det er gået med udflytning af 3.900 arbejdspladser, som blev sat i gang af den daværende Venstre-regering i 2015.

Derefter vil regeringen fremlægge et forslag til yderligere udflytninger.

Men det kan ikke vente længere. Det bør i hvert fald ikke vente længere, mener Anni Mathiesen, Preben Bang Henriksen og de tre tidligere V-ministre Eva Kjer Hansen, Carl Holst og Hans Christian Schmidt.

»Vi skal ændre på, hvordan vi tænker på udviklingen i hele landet. Det skal for eksempel være lige så naturligt at tage en smuttur til Kolding, Køge eller Kalundborg, som det er at tage en smuttur til København – fordi alle steder har noget at byde på. Når de statslige arbejdspladser bliver placeret rundt om i landet, skaber det en mindre distance, og det ændrer på vores opfattelse af afstande,« skriver de i kronikken, som Djøf kritiserer her, og som Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht undrer sig over.

Læs hvorfor her.

Det skrev de i onsdag i en kronik i Jyllands-Posten.

Da Søren Krarup sagde »bøssedreng« om Frankrigs præsident og blev storkritiseret

Og vi fortsætter gennemgangen af ugen mandag aften, hvor Clement Kjersgaard i en særudgave af 'Debatten' havde inviteret en række politikere og debattører i studiet for at diskutere Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron.

Hvad betyder Macrons sejr for Europa - og for Danmark?, lød programmets præmis.

Men 'Debatten' i mandags tog hurtigt en drejning, der siden har fået en hel del opmærksomhed i alle andre medier. Og således også får det her.

»Jeg ville aldrig have stemt på den lille pæne bøssedreng, var jeg lige ved at sige,« sagde Søren Krarup, hvorefter Clement Kjersgaard bad om at få uddybet kommentaren fra Søren Krarup, der fra 2001 til 2011 sad som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

Det fik Søren Krarup til at beklage.

»Det er også forkert. Det er også forkert. Du ved, jeg ville have fundet et lidt pænere udtryk, men når man står ansigt til ansigt med dig her, så kan det tit være svært at finde det. Så jeg ville have sagt lille artige skoledreng,« sagde han.

På de sociale medier fik Søren Krarup heftig kritik. Fra både højre og venstre side af folketingssalen og fra en lang række debattører og meningsdannere.

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, forsvarede mandag aften på Twitter Søren Krarup med, at »Krarup beklagede omgående«. Men det tweet har han efterfølgende slettet.

Tirsdag morgen gjorde Søren Krarup det klart, at han ikke mente det, han havde sagt i 'Debatten'. Og at han fortrød det. Det gjorde han til jp.dk, på politiken.dk og til Berlingske, hvor han dog tilføjede, at han »i høj grad« synes, »homoseksuelle er handicappede«:

»De kan jo ikke få børn i hvert fald. Eller det kan de måske nok, men det er ikke det, de er interesseret i. I den forstand må man sige, at de er handicappede. Men det gider jeg ikke gå ind i igen nu,« sagde Søren Krarup til Berlingske.

Du kan i øvrigt se eller gense 'Debatten' fra i mandags her.

Røde linjer og rød magtkamp

Vi skal tilbage til søndag, hvor man i Politiken kunne læse, at Enhedslisten ruster sig til magtkamp mellem de partier, der ønsker Mette Frederiksen som statsminister.

Partiet vil således for første gang stille krav til Socialdemokratiets formand allerede i forbindelse med en dronningerunde.

Der skal derfor være nogle røde linjer for Mette Frederiksen, hvis hun skal samle flertal bag sig med støtte fra Enhedslisten. Partiets politiske ordfører Pernille Skipper slår i Politiken - hvor nyheden søndag optrådte - fast, at manøvren er »ny« for Enhedslisten, men uddyber ikke yderligere end, at man kan forestille sig røde linjer i forhold at overholde konventioner og menneskerettigheder.

I Politiken siger de Radikales leder, Morten Østergaard, at han også kommer med krav. Og Alternativets leder, Uffe Elbæk, siger, at han kommer med ønsker. SFs Pia Olsen Dyhr siger, at hun ikke i forbindelse med en dronningerunde vil stille specifikke krav.

I BT i mandags analyserede avisens politiske kommentator, den tidligere Venstre-rådgiver Søs Marie Serup på Enhedslistens røde linjer, som hun kalder umiddelbart fornuftigt og følger op med en »men«:

»Ulempen er, at det sjældent giver meget på plus-kontoen at definere sig negativt. Altså, hvis man hjemme i familien definerer, at man ikke må slå hinanden, så er det jo ingen forsikring for kys og kram.«

75

Berlingske omtalte onsdag en rundspørge til landets kvindelige byrådsmedlemmer, hvor avisen har spurgt, om de i forbindelse med deres arbejde har oplevet »verbale krænkelser eller kommentarer, de opfatter som sexistiske«.

Det svarer 75 af 312 respondenter, at de har. Den historie kan du læse her.

Og her kan du læse om Cecilie Roed Schultz, der som byrådskandidat for Enhedslisten i Fredericia efter en 1. maj-tale oplevede, at en mand fra et andet parti, som hun ikke kendte på daværende tidspunkt, kom gående op mod hende og sagde:.

»Du trænger til at blive kneppet.«

Ugens analyse

Vi skal tilbage til i søndags for at finde ugens analyse.

Den leverede Berlingskes politiske analytiker, Thomas Larsen. Og den handler om det blame game, der lige nu pågår omkring skandalerne i Skat - og hvem der egentlig har ansvaret for dem. Skandalerne, altså.

Ifølge Thomas Larsen vil S-toppen gerne tørre ansvaret for Skats massive problemer af på finansminister, Kristian Jensen (V).

Det sker som led i et målrettet forsøg på at skade Venstres kronprins - ham, man i Socialdemokratiet forventer, at Mette Frederiksen skal dyste om magten mod netop Jensen på et tidspunkt:

»I S-ledelsen kan man se, at Kristian Jensen med stor sandsynlighed vil blive den direkte udfordrer til Mette Frederiksen, og at han vil blive ført frem som Venstres bud på en kommende statsminister. Derfor gælder det om at svække hans position – for eksempel ved at gøre ham til hovedansvarlig for Skats nedtur. I den forbindelse er det interessant at se, hvem der udfører angrebet. Her har især Jesper Petersen været flittig, og han tilhører den gruppe af unge ambitiøse SF’ere, der i samlet flok forlod SF for at fortsætte karrieren i S. Alle har på rekordtid erobret betydningsfulde positioner i S. Dels fordi de er dygtige. Dels fordi de er nogle benhårde politiske operatører, der kan alle tricks i politik,« skriver Larsen i Berlingske.

Du kan læse den analyse her (kræver abonnement).

2 historier om boligaftalen

1:
I tirsdags havde Politiken fået nye tal fra Skatteministeriet efter sidste uges aftale om en ny boligskat. Aftalen lægger som (muligvis) bekendt op til, at boligejere kan indefryse stigende boligskatter. Man kan således udskyde betalingen af de stigende boligskatter, til boligen sælges.

Ifølge Skatteministeriet vil det betyde, at de danske boligejere i 2060 vil have oparbejdet en gæld til staten på 85 milliarder kroner i manglende boligskat. Og det medfører en del bekymring fra lektor Morten Skak, der forsker i boligøkonomi på Syddansk Universitet, fra Nationalbanken og fra den liberale tænketank Cepos. Finansminister Kristian Jensen er dog slet ikke bekymret. Læs mere hos Politiken her.

2:
I tirsdags havde Børsen fundet »nye choktal«, som avisen skrev i overskriften på en artikel - også om boligskat.

Ejerlejligheder til en værdi på over ni millioner kroner står nemlig til at få et skattesmæk på 49.500 kroner om året med den nye boligaftale, og det får ejendomsmæglere til at rase. Læs hvorfor og hvordan her.

6 andre nyheder fra ugen, du også lige skal have med

1: Intet EU-flag på Christiansborg på Europadag
I tirsdags var det den officielle Europadag. Derfor havde Europabevægelsen spurgt, om EU-flaget kunne få lov at vaje på Christiansborg. Nej, lød svaret fra Pia Kjærsgaard:

»Jeg synes bestemt ikke om at flage med EU-flaget. Vi skal flage med Dannebrog og så vise respekt for andre lande, når de besøger os,« sagde Pia Kjærsgaard til eb.dk.

2: DR undskylder ugyldig narkotest af tidligere Venstre-borgmester
DR1-programmet 'Aftenshowet' bad torsdag i sidste uge tidligere Venstre-borgmester Thomas Banke om  at tage en narkotest på direkte tv. Det havde programmet ikke advaret ham om på forhånd, hvilket skabte en del polemik og debat i sidste uge.

Tirsdag i denne uge kunne Radio24syv så afsløre, at testen - som 'Aftenshowets' vært torsdag bekendtgjorde var negativ i - i virkeligheden var ugyldig. DR har nu sendt en undskyldning til Thomas Banke. Læs mere her.

3: Tidligere S-minister opfinder og deler falsk historie om kastrerede grønlandske drenge
Socialdemokratiets udviklingsordfører, den tidligere fødevareminister Mette Gjerskov, opdigtede og delte i weekenden en nyhedsartikel på de sociale medier i håb om at skabe debat og få pressen til at tænke sig om.

Ifølge Gjerskov er det nemlig et stort problem, at danske medier omtaler sager om seksuelle krænkelser for detaljeret. Men formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge mener, »det er meget lidt tydeligt«, at det er Mette Gjerskov, der står bag den opdigtede nyhedshistorie.

»Hun skulle have tænkt sig bedre om, for vi har alle sammen et ansvar for, at medier og den offentlige debat i det hele taget baserer sig på troværdighed. Det er et ansvar, som særligt ligger hos medierne, men da bestemt også hos vores politikere,« sagde han i mandags til Berlingske.

4: DFer vil have Henrik Sass i folden
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, skrev i mandagens Ekstra Bladet en åben invitation til Henrik Sass Larsen om at droppe Socialdemokratiet og skifte til Dansk Folkeparti.

»Når den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen på et tidspunkt bliver træt af at få sine gode løsninger til at stoppe masseindvandringen skudt ned af formand Mette Frederiksen, er han meget velkommen hos Dansk Folkeparti.«

Indlægget er ikke blevet lagt online.

5: USA vil gerne have flere danske soldater til Afghanistan
Danmark har af USA fået forespørgsel om et større dansk bidrag til Afghanistan. Det fortalte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) tirsdag i denne uge. Og den forespørgsel ser Danmark positivt på, siger han. Det var også i tirsdags.

»Vi er åbne overfor at øge antallet af vores styrker i Afghanistan, hvis det er nødvendigt, men vi har ikke taget beslutningen endnu.«

Læs mere her.

6: Danmark forlænger grænsekontrol
Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse fortsætter indtil den 12. november 2017. Det meddelte regeringen torsdag.

I sidste uge meddelte EU-Kommissionen, at Danmark, Østrig, Tyskland, Sverige og Norge i løbet af de kommende seks måneder skal ophæve den midlertidige grænsekontrol.

Læs mere her.

Ugens advarsel - og reaktion

Ugens advarsel finder vi i DF-formand Kristian Thulesen Dahls ugebrev, der handler om udlændingepolitik:

»Jeg håber derfor, at socialdemokraterne holder fast i opgøret med tidligere tiders skadelige og uansvarlige kurs. Det er helt og aldeles afgørende. Men det bliver unægtelig noget af en udfordring at føre en stram og ansvarlig indvandringspolitik sammen med de partier, som peger på Mette Frederiksen som statsminister samtidig med, at de selvsamme partier ønsker en helt anden og langt mere lempelig indvandringspolitik,« skriver Thulesen Dahl og fortsætter:

»Men afgørende bliver, at Socialdemokratiet står fast på den nye kurs. Uanset hvad de såkaldte "støttepartier" siger. For de partier udgør den sande fare i dansk politik anno 2017.«

Den advarsel har fået de Radikales Ida Auken til at reagere:

»Det er en voldsom retorik og netop den slags der gør livet mindre sikkert for folkevalgte. Lev op til dit ansvar som leder og hold dig til at diskutere det politiske indhold, vi er uenige om,« skriver hun på Facebook. Det opslag kan du læse i fuld længde her.

LA-minister øger presset på Venstre

»Vi er nået til et punkt, hvor vi må af med paragraffen. Tiderne har ændret sig i forhold til i 1866, hvor paragraffen blev indført. Vi diskuterer ytringsfrihed rigtig meget, og nu er det naturligt at sætte en proces i gang for at afskaffe paragraffen.«

Onsdag lød det sådan i Kristeligt Dagblad fra kulturminister Mette Bock (LA). Paragraffen, som hun henviser til, er blasfemiparagraffen.

Den vil også de Konservative gerne have afskaffet, mens det tredje regeringsparti, Venstre, er mere tøvende.

Enhedslisten har ifølge Kristeligt Dagblad fremsat lovforslag om at afskaffe paragraffen. Det skal til andenbehandling i Folketinget den 30. maj. Men Mette Bock vil ikke sige, hvordan LA til den tid stemmer. LAs holdning bliver i den forbindelse afgørende, skriver avisen.

Læs hele historien her (kræver abonnement)

Indrejseforbudt prædikant kritiserer Støjberg - og får igen af samme skuffe

I sidste uge offentliggjorde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) en liste, der for første gang sætter navn på seks prædikanter, der har fået indrejseforbud til Danmark i to år.

Prædikanterne forsøger ifølge Støjberg at »undergrave vores demokrati og vores grundlæggende værdier om frihed og menneskerettigheder«.

Tirsdag i denne uge kunne Berlingske fortælle, at Bilal Philips, der er en af de seks på listen, er uforstående over for, hvorfor han er havnet på den.

»Selvom den danske udlændinge- og integrationsminister, fru Støjberg, udtalte, at Danmark ikke vil acceptere, at hadprædikanter kommer til Danmark for at prædike had mod det danske samfund, er jeg ikke en hadprædikant. Jeg prædiker ikke had mod nogen del af det danske samfund,« siger han i en video, som han har lagt på Facebook og sendt til Berlingske.

Svaret fra Inger Støjberg kom prompte:

»Jeg ved udmærket godt, hvad Bilal Philips står for, og jeg synes, det er helt rimeligt, at han står på den liste,« sagde hun - også til Berlingske.

I Jyllands-Posten i mandags advarede flere eksperter mod den danske liste. For eksempel lektor i strafferet ved Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen:

»Det er meget vidtgående og lidt vanvittigt, at vi i Danmark på embedsmandsniveau nu gør os til dommere over, hvem der skal have lov til at rejse til familien i Berlin og Paris, alene fordi vi ikke bryder os om, at de måske skulle komme og holde en tale i en moské i København,« sagde han.

Fik du læst? Carl Holst taler ud om sit fald

Carl Holst stirrede på de fem henvendelser på bordet foran ham.

I det øjeblik gik det op for ham, at det var slut.

»Jeg kunne ikke mere. Jeg var slidt op, og jeg skulle ud. Nu.«

I Berlingske kunne du sidste weekend læse et interview med den tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) om, hvordan det er at nedsmelte for øjnene af hele Danmark på 93 dage.

Læs det her.

Nyt, gammelt job til Ellen Trane Nørby

Vi kan også lige nå at få med, at Venstres Ellen Trane Nørby pr. 11. maj - det var i torsdags - vendte tilbage som Sunheds- og Ældreministeriet som sundhedsminister efter endt barsel.

I den periode har ligestillingsminister Karen Ellemann (V) varetaget opgaverne.

Tak fordi du læste med. God forlænget weekend.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.