Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mette F. advarer støttepartier: Udlændingepolitik er lukket

Et mindretal kan ikke påtvinge et flertal sine holdninger. Det siger Mette Frederiksen i afslutningsdebat.

Se mere
Et mindretal kan ikke påtvinge et flertal sine holdninger. Det siger Mette Frederiksen i afslutningsdebat.
Et mindretal kan ikke påtvinge et flertal sine holdninger. Det siger Mette Frederiksen i afslutningsdebat.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, forsøger i sin tale til Folketingets afslutningsdebat at lukke ned for uenigheden om udlændingepolitikken i rød blok:

»Jeg er særligt glad for, at vi nu også har en solid enighed om udlændingepolitikken i Folketinget,« siger Mette Frederiksen og tilføjer:

»Vi har respekt for, at andre partier slås for deres synspunkter. Men der er en politisk tyngdelov. Et mindretal kan ikke påtvinge et flertal sine holdninger,« siger Mette Frederiksen.

Hun henviser til, at det senest blev demonstreret, da Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, sidste efterår forsøgte at bruge truslen om valg til at få topskattelettelser.

Det lykkedes som bekendt ikke. Til gengæld kom Liberal Alliance med i regeringen sammen med De Konservative.

Udlændingepolitikken er et ømt punkt i rød blok. De Radikales leder, Morten Østergaard, fastslog i sidste måned, at partiet ikke har tænkt sig at give køb på udlændingepolitikken, selv om Socialdemokratiet har flertal med blå blok.

Hvis De Radikales mandater skal gøre S-formand Mette Frederiksen til statsminister, så må hun give sig på dele af udlændingepolitikken, sagde Morten Østergaard.

»Vi vil gerne pege på Mette Frederiksen som statsminister og deltage i et regeringssamarbejde. Men det kræver, at man vil andet og mere end at få en ny statsminister. Der skal også komme en ny politik.«

»Man kan i hvert fald ikke regne med, at vi bakker op om en hvilken som helst regering med en hvilken som helst politik,« sagde Morten Østergaard.

Også Enhedslisten og Alternativet ønsker en markant anderledes udlændingepolitik, når det gælder adgang til familiesammenføring og størrelse på ydelser.

Mette Frederiksen kan dog henvise til, at der står et bredt flertal bestående af blå blok og Socialdemokratiet bag udlændingepolitikken.

Også SF har på en række punkter markeret sig med en strammere udlændingepolitik end de resterende tre partier i rød blok.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.