Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mest efterspurgte faggrupper må også i skolepraktik

Trods udsigt til markant mangel på blandt andet mekanikere og kontoruddannede inden for de næste ti år, er det langt fra alle på de efterspurgte uddannelser, der får en praktikplads. DA erkender problemet og medansvar.

Mekanike-elev på TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i Hvidovre.
Mekanike-elev på TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i Hvidovre.

Med udsigten til mangel på tusindvis af mekanikere, kontoruddannede, elektrikere, tømrere, handelsuddannede og uddannede inden for data- og kommunikationsteknik kunne man forvente, at fremsynede arbejdsgivere stod på tæerne af hinanden for at tilbyde praktikpladser til dem, der er i gang med en uddannelse inden for disse områder.

Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet, viser en gennemgang af praktikpladssituationen for udvalgte grupper på hjemmesiden Praktikpladsen.dk.

Praktikpladsen.dk drives af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og fungerer som et elektronisk mødested for praktikpladssøgende og virksomheder. Hjemmesiden indeholder også øjebliksbilleder af, hvordan praktikpladssituationen er inden for de enkelte uddannelser. Tallene afslører det paradoks, at selv om der er udsigt til kraftig mangel inden for et bestemt fagområde inden for en nær fremtid, er de langt fra en garanti for en praktikplads i det nuværende system.

Ser man på mekanikere, som topper DAs liste over faggrupper, der bliver mangle på inden for de næste ti år, og ser man alene på personvognsmekanikere, havde knap 600 elever ved udgangen af 2015 en praktikpladsaftale indgået inden for de seneste seks måneder, mens 632 var i skolepraktik og 166 stod opført som praktikpladssøgende.

Inden for tømrerfaget, som i 2025 forventes at mangle flere end 5.000 faglærte, havde 1.240 ved udgangen af 2015 en praktikpladsaftale, mens 700 var i skolepraktik. Her noteres det, at stadig flere arbejdsgivere foretrækker at indgå en uddannelsesaftale af kortere varighed, og at det kræver en særlig indsats at skaffe sig en praktikplads.

Dansk Arbejdsgiverforenings viceadm. direktør Pernille Knudsen erkender paradokset og medgiver, at arbejdsgiverne også har et ansvar for at få hele kabalen til at gå op.

»Alle aktører skal tage et ansvar for, at vi får uddannet nok faglærte inden for de relevante områder. Der er i dag virksomheder, der ikke får uddannet nok. Nogle steder er der også branchespecifikke problemer, der gør sig gældende. For eksempel når det gælder elektrikere. Der er rigtig mange virksomheder og offentlige institutioner uden for elektrikerbranchen, der ansætter og gør brug af elektrikere, men ikke selv uddanner dem. Sådan er det faktisk med mange fag,« siger Pernille Knudsen.

I debatten har der været forskellige forslag til, hvordan problemet kan løses; f.eks. er det blevet foreslået, at de arbejdsgivere, der ikke uddanner lærlinge, skal betale til dem, der tager lærlinge. Den liberale tænketank CEPOS har også været fremme med et forslag om, at lærlingelønnen skal sænkes for at skabe flere praktikpladser, andre taler om praktikpladsgarantier.

»Man vil skulle bruge rigtig mange håndtag for at få det her til at gå op. Det er ikke noget, man bare lige løser med en praktikpladsgaranti. En af de retninger, pilen peger mod, er finansieringen, men vi har ikke lagt os fast på et bud,« siger Pernille Knudsen.

Lizette Risgaard, formand for LO, mener, at DAs fremskrivning i kombination med det faktum, at mange unge på de efterspurgte uddannelser må ty til skolepraktik, er en »ren tilståelsessag«.

»Der mangler praktikpladser. Også indenfor flere af de fag, hvor DAs analyse viser, man kommer til at mangle faglærte. Jeg er enig i, at vi skal have særligt fokus på mangelområder. Ellers er det ikke interessant for hverken de unge, forældre eller andre at anbefale unge at gå i gang med en erhvervsuddannelse,« skriver Lizette Risgaard i en mail.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.