Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Messerschmidt: Hvis rød blok får flertal, bør DF støtte Mette F. – og sende Radikale ud i kulden

Morten Messerschmidt ser gerne Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag for Socialdemokratiet, hvis rød blok får flertal efter valget.

Morten Messerschmidt forklarer, at DF bør søge indflydelse »i enhver konstellation«.
Morten Messerschmidt forklarer, at DF bør søge indflydelse »i enhver konstellation«.

Dansk Folkeparti skal stille sine mandater til rådighed for Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, hvis der bliver rødt flertal efter næste valg.

Partiet skal i den situation agere støtteparti og parlamentarisk grundlag for Socialdemokratiet, hvis man på den måde kan isolere Radikale Venstre fra indflydelse.

Det mener Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der er kandidat ved det kommende folketingsvalg, skriver Politiken.

»At skubbe Radikale Venstre væk fra magten er et mål i sig selv. Ingen har bibragt fædrelandet så megen skade som netop Brandes’ eftersnakkere«, siger Morten Messerschmidt til Politiken.

Morten Messerschmidt forklarer, at DF bør søge indflydelse »i enhver konstellation« frem for partout at være med til at vælte Mette Frederiksen, hvis ikke de øvrige røde partier kan få det til at hænge sammen.

DFs ledelse har endnu ikke taget stilling til, om man vil skifte blok og direkte agere parlamentarisk grundlag for Socialdemokratiet ved et rødt flertal. Men det er »åbenlyst i alles interesse«, at partiet gør det klart for vælgerne inden et valg, at man bør gå den vej, siger Messerschmidt.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, kalder Messerschmidts udmelding for interessant og positiv.

»Det her er et udtryk for, at blokpolitikken er i opløsning. Det er kun godt, og jeg opfatter meldingen som meget interessant og positiv, i forhold til at DF kan have et tæt samarbejde med en socialdemokratisk regering, hvis vi bliver betroet regeringsansvaret efter næste valg«, siger Nicolai Wammen til Politiken.

I et interview med Ritzau siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, at partiets mål er at blive dansk politiks nye midterparti.

»Det er det, vi arbejder hen imod, at vi vil kunne,« siger Thulesen Dahl.

»Når jeg siger det på den måde, så er det fordi, at vi har arbejdet med Venstre i ganske mange år i forhold til specielt indvandringspolitikken, mens Socialdemokratiet har budt sig til i de sidste to år.«

»Derfor skal tingene have lov til at udvikle sig. Det er gudskelov også gået stærkt med samarbejdet med Socialdemokratiet. Det, synes jeg kun, er godt. Men det er klart, at det skal også bundfælde sig. Det tager noget tid,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Han afviser dog, at en S-DF-regering kan komme på tale efter det kommende valg.

»Det opfatter jeg som på ingen måde sandsynligt. Det er tiden slet ikke kommet til endnu.«

»Jeg ønsker ikke at tale samarbejdet med S ned. Jeg vil gerne tale det op, for jeg mener, at vi har stor gavn af det. Men det er klart, at et regeringssamarbejde bør baseres på et længere forløb, hvor der har været bygget tillidsfuldt samarbejde op. Det vil jeg gerne være med til i de kommende år.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.