Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Merkel vil ændre EUs asylpolitik

Under sit besøg i Danmark understreger den tyske kansler, Angela Merkel, at det er nødvendigt at justere EUs asylsystem. Statsminister Helle Thorning-Schmidt afviser imidlertid opfordringen fra Tyskland.

Under sit besøg i Danmark understreger den tyske kansler, Angela Merkel, at det er nødvendigt at justere EUs asylsystem. Statsminister Helle Thorning-Schmidt afviser imidlertid opfordringen fra Tyskland.
Under sit besøg i Danmark understreger den tyske kansler, Angela Merkel, at det er nødvendigt at justere EUs asylsystem. Statsminister Helle Thorning-Schmidt afviser imidlertid opfordringen fra Tyskland.

EU har kun taget de første spæde skridt mod at finde en løsning på flygtningestrømmen over Middelhavet, der rammer de sydlige kyster af vores kontinent. Det forsikrede Tysklands kansler, Angela Merkel, da hun tirsdag besøgte Danmark og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

På et pressemøde på Marienborg talte de to statsledere om det varme forhold Danmark og Tyskland imellem. Thorning indledte endda pressemødet med at sige, at de to kvindelige frontfigurer var »of the same mind« - på bølgelængde - når det kommer til de væsentligste politiske spørgsmål.

Men når det kommer til håndteringen af de bådflygtninge, der i tusindtal krydser EUs grænser, er de to ikke helt enige.

På pressemødet understregede Merkel, at det er helt nødvendigt at finde en mere rimelig fordeling af de mange flygtninge, der kommer til Europa.

»Vi kan ikke bare sige, at vi er tilfredse med at redde de her mennesker. Dem, der er en del af Dublin-systemet, er også nødt til at tale om en fair fordeling. Det skal diskuteres, og landenes økonomiske styrke vil spille en rolle. De lande, der får det højeste antal flygtninge, er nødt til at kunne stole på en fair fordeling af dem,« siger Angela Merkel til det store opbud af danske og internationale pressefolk.

Dublin-systemet betyder, at asylansøgere kan sendes tilbage til det land, hvor de først søgte asyl - altså ofte i Sydeuropa. Og ordningen lever muligvis et usikkert liv i sin nuværende form, understreger kansleren.

»Vi (Tyskland og Danmark, red.) har forskellige systemer og derfor forskellige udgangspunkter. Men vi har det samme ansvar og de samme værdier. Når vi ser på Dublin-forordningen, og hvor mange mennesker der krydser Middelhavet, som vi skal redde, så dukker spørgsmålet op om, hvordan vi fordeler flygtningene. Og vi er nødt til at diskutere det,« siger Angela Merkel.

På pressemødet var der ikke meget rum til at stille spørgsmål. Og da slet ikke opfølgende spørgsmål - to styk til dansk presse, to styk til international presse.

Så at høre Thorning, hvad hun mener om Merkels udmelding om et fælles asylsystem i EUs medlemslande og en fair fordeling, må vente.

Men inden det hasteindkaldte topmøde i Bruxelles i sidste uge sagde statsministeren følgende:

»Danmark er ude af den fælles asylpolitik, og vi kommer ikke til at bidrage til en anderledes fordeling. I øvrigt tror jeg ikke, at appetitten er så voldsomt stor. Det betyder, at nogle lande skal tage mange flere flygtninge, end de tager i dag, men Danmark kommer ikke under nogen omstændigheder til at bidrage til det,« lød det fra Helle Thorning-Schmidt.

For Merkel var sidste uges hasteindkaldte EU-topmøde kun begyndelsen på at finde en løsning på problemet.

»Det er noget, indenrigsministrene er nødt til at diskutere. Vi ønsker, at folk bliver registreret korrekt, og at asylprocedurerne er de samme over alt i unionen. Dublin-forordningen er ikke længere passende,« siger kansleren.

Det er dog ikke noget, der vil påvirke Danmark direkte på grund af vores forbehold. Men det påvirker Tyskland. Under tirsdagens besøg ville den diplomatiske kansler dog ikke fornærme sin vært ved at svare direkte på, om Danmark også burde deltage i den fælles fair fordeling af flygtningene.

Merkels danske visit tirsdag var det første statsbesøg siden 2006.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.