Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mere magt til de folkevalgte

To politikere fra hver sin side af Folketingssalen kommer nu med en række fælles forslag, der skal give mere magt til de folkevalgte og mindre til embedsmænd og ekspertkommissioner. Folketingets formand bakker op.

Hen over midten i dansk politik er de to folketingsmedlemmer Karsten Lauritzen (tv.) fra Venstre og Jeppe Bruus Christensen fra Socialdemokraterne gået sammen om at foreslå, at de folkevalgte skal tilbageerobre noget af den magt, der efterhånden er givet til embedsmænd og eksperter. Foto: Nikolai Linares
Hen over midten i dansk politik er de to folketingsmedlemmer Karsten Lauritzen (tv.) fra Venstre og Jeppe Bruus Christensen fra Socialdemokraterne gået sammen om at foreslå, at de folkevalgte skal tilbageerobre noget af den magt, der efterhånden er givet til embedsmænd og eksperter. Foto: Nikolai Linares

Den politiske magt er i alt for høj grad flyttet væk fra de folkevalgte politikere til embedsmænd i ministerierne og kommissioner med eksperter, og det er et demokratisk problem, lyder det nu fra to yngre folketingsmedlemmer fra de to største partier.

Forskningsordfører Jeppe Bruus Christensen (S) og udlændingeordfører Karsten Lauritzen (V) har trodset uenighederne på tværs af den politiske midte og er nu gået sammen med fælles krav om, at Folketinget får mere magt.

»Der har været en udvikling, hvor man i højere grad bruger embedsværket og kommissioner til at definere politiske problemer og finde løsninger. Vi har flyttet magten væk fra Christiansborg, og nu vil vi gerne have den tilbage igen,« siger socialdemokraten Jeppe Bruus Christensen.

Karsten Lauritzen supplerer:

»I løbet af de syv år, hvor jeg har siddet i Folketinget under skiftende regeringer, så er der stadig mindre politik, som bliver udviklet af politikerne i Folketinget. Man overlader initiativretten til eksperter og embedsmænd. Det er ærgerligt for folkestyret,« siger venstremanden.

Helt konkret foreslår de to politikere, at de folkevalgte fremover får plads sammen med eksperterne i de regeringsnedsatte kommissioner, som efterhånden er blevet en forudsætning før alle store reformer.

Desuden skal udvalgene i Folketinget styrkes, så det ikke bare er et sted, hvor ministrene grilles i samråd om aktuelle emner. Kameraerne skal i højere grad væk fra udvalgsmøderne, og udvalgene skal have mere ekspertbistand, så der skabes et bedre og mere fortroligt rum for at udvikle politiske ideer på tværs af Folketingets partier.

Som det sidste bør Folketinget fremover nedsætte tværpolitiske arbejdsgrupper, hvor politikerne på Christiansborg får udstukket en problemstilling, som de skal finde løsninger på.

De to politikere peger eksempelvis på, at man lige nu diskuterer mulighederne for at nedsætte en integrationskommission, der skal kigge på ghettoproblemerne.

Men her kunne man lige så godt sætte integrationsordførerne sammen på tværs af de politiske skel og lade dem udvikle ideer, som regeringen kan vælge at gå videre med eller lade ligge.

»Jeg kunne godt tænke mig et mere samarbejdende folkestyre, hvor man i højere grad fandt nogle udfordringer, som løses af de folkevalgte politikere, for hvis vi skal have en demokratisk kontrol med den politiske beslutningsproces, så er vi nødt til at tage ansvar helt fra begyndelsen. Det kan vi godt være bedre til, end vi er i dag,« forklarer Jeppe Bruus Christensen.

Ifølge Karsten Lauritzen vil forslaget også flytte mere magt tilbage til de menige folketingspolitikere og væk fra partitoppen og ministrene.

»Jeg må sige helt ærligt, at selv om man sidder i regering, så kan regeringens dagsorden godt afvige fra dagsordenen i partiernes folketingsgrupper. Det, synes jeg, er positivt, men med dette forslag vil folketingsgrupperne på Christiansborg få mulighed for at påvirke regeringens politik mere, fordi man samarbejder.«

Han mener ligefrem, at det vil være sundt for den politiske debat, hvis forslagene gennemføres, fordi det vil blive mere legitimt for en politiker at gå imod sin egen ledelse eller regering med et politisk forslag, som regeringen så kan vælge at følge eller lade være.

»Der er selvfølgelig diskussioner i Venstres folketingsgruppe, ligesom der også er det hos Socialdemokraterne, og det kan godt blive udlagt som en stor konflikt, hvis det bliver luftet offentligt. Nogle gange er det bare ikke en stor konflikt, men det handler om, at man ser tingene lidt anderledes. Det hele er blevet mere topstyret, og der er mindre rum for en bred politisk debat, men den debat kan altså bruges konstruktivt til at finde nogle løsninger på vores problemer,« siger Karsten Lauritzen.

Lykketoft enig

Formand for Folketinget Mogens Lykketoft (S) bakker op om forslagene. Han peger på Forsvarskommissionen fra 2008, der var bredt sammensat af politikere, embedsfolk, officerer og eksperter, som et godt eksempel på, hvordan man med fordel kan indlemme politikerne mere i det lovforberedende arbejde.

»Skal politikerne have mere magt og indflydelse, er jeg enig i, at en løsning kan være at placere flere politiker i eksterne kommissioner. En anden løsning kan være at vende tilbage til tidligere traditioner om at politikerne bruger en meget større del af deres tid på at behandle lovgivningen, indkalde eksperter og følge op på høringer,« siger Lykketoft, der også er enig i, at der er behov for at udvalgsarbejdet styrkes.

På spørgsmålet, om han er parat til at lukke en større del af udvalgsarbejdet på Christiansborg for offentligheden, svarer han:

»Hvis folketingspolitikere vil have en reel forhandling, hvor synspunkter vurderes og afprøves over for hinanden, er man nødt til at have et rum at diskutere i, hvor ikke alle kan følge med. Det er nødvendigt, hvis man virkelig vil påvirke en lovgivning. Jeg vil opfordre kollegerne til at drøfte, om man har valgt den rette balance i udvalgsarbejdet, når mere og mere af tiden går med åbne samråd med ministerene, som er mere positionering for medlemmerne end reel debat og forhandling med hinanden«.

Tidligere Venstre-minister og næstformand i Folketingets præsidium Bertel Haarder (V) mener, at Karsten Lauritzen og Jeppe Bruus har ret i, at der er noget underligt i, at beslutninger med meget langsigtede rækkevidde ofte forberedes i ekspertudvalg eller kommissioner, hvor politikerne ikke har nogen indflydelse ud over de politikere, der har skrevet kommissoriet. Alligevel forholder han sig skeptisk over for at reservere plads til politikere i fremtidige kommissioner.

»Problemet ved at lukke politikere ind i regeringsnedsatte kommissioner er, at man kan frygte, at forslagenes troværdighed svækkes, fordi de måske kommer til at lugte af politiske kompromiser,« siger Haarder.

Men det mener Lykketoft ikke, man skal frygte:

»Jeg forstår godt bekymringen, men man skal jo huske på, at der heller ikke findes uafhængige eksperter, og desuden er kommissionerne også allerede besat af interessenter med en klar politisk dagsorden«.

Svært at udføre i praksis

Forslaget om at give politikerne mere magt på bekostning af eksperter og embedsmænd er særligt inspireret af forholdene i USA, hvor det er politikerne i Kongressen, der udarbejder lovforslagene med hjælp fra lobbyister og eksperter udefra.

Professor ved amerikanske studier på Syddansk Universitet David Nye mener, at ideen om at overføre en amerikansk praksis til Danmark er lettere at formulere på papir end at få til at virke i praksis.

»I USA har der i mange år været et meget tæt samarbejde mellem ministre, politikere og lobbyister. Den tradition har man ikke på samme måde i Danmark. Desuden har man kun to partier i USA – i Danmark har man ni. Konsekvensen ved forslagene kan blive, at det enten vil tage meget lang tid at få noget igennem eller tilmed blive helt umuligt,« siger David Nye.

Professor ved statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen er enig. Han kalder det en »meget svær sammenligning«, fordi regeringsmagten i USA – i modsætning til Danmark – ikke har monopol på det lovforberedende arbejde.

»I Danmark har man en anden tradition for at adskille den udøvende og lovgivende magt. En regering og dens embedsmænd står for det lovforberedende arbejde, som Folketingets politikere efterfølgende tager stilling til og lovgiver ud fra. Men indlemmer man folketingspolitikerne i det lovforberedende arbejde, kan vi komme til at stå med et meget mudret billede af magtens tredeling,« siger Peter Munk Christiansen, der understreger, at det kan være en af forklaringerne på, hvorfor politikere i dag kun i begrænset omfang får plads i regeringsnedsatte kommissioner sammenlignet med tidligere.

»Hvis man bevidst reserverer en række pladser i tværministerielle ekspertudvalg eller kommissioner til politikerne, så kan konsekvensen blive, at man flytter meget af det parlamentariske arbejde ud af Folketinget,« siger Peter Munk Christiansen, der samtidig mener, at der kan være en ræson i at styrke politikernes indflydelse.

»Flere arbejdsgrupper, større mulighed for at parlamentarikerne arbejder med politikudvikling på tværs af partierne inden for de parlamentariske rammer, det synes jeg lyder som både spændende og interessante initiativer. Men hvordan det skal foregå, det må man jo så diskutere,« siger Munk Christiansen, der tilføjer, at en styrkelse af udvalgsarbejdet som også foreslås af Karsten Lauritzen og Jeppe Bruus Christensen vil være et naturligt sted at starte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.