Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mediestøtten i dødvande trods ministerskifte

For en uge siden strandede forhandlingerne om fremtidens mediestøtte. Ifølge de borgerlige partier skal der mere end en ny minister til, før forhandlingerne kommer tilbage på skinner.

Uffe Elbæk overdrager Kulturministeriet til Marianne Jelved torsdag d. 6 december 2012 i København.
Uffe Elbæk overdrager Kulturministeriet til Marianne Jelved torsdag d. 6 december 2012 i København.

de to minutter Marianne Jelved (R) brugte på at overveje, om hun skulle sige ja til at blive ny kulturminister, nåede hun formentlig ikke at tænke på den kattepine, som Uffe Elbæk efterlader til hende: Forhandlingerne om mediestøtten.

For en uge siden udvandrede Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, og Liberal Alliance, også selvom sidstnævnte end ikke var tilstede under sidste møde. Siden da har sporet ligget stille, og det ser nu mere end svært ud for regeringen at lande en bred aftale inden jul.

Og så gør det ingen forskel, at der sidder en af de mest rutinerede danske politikere for bordenden når der forhandles.

- Det er ikke ministeren men indholdet, der er relevant. Medmindre regeringen kommer med et nyt oplæg, så er der intet ændret, siger Ellen Trane Nørby, medieordfører for Venstre.

Liberal Alliances medieordfører, Simon Emil Ammitzbøll, er enig i, at næste træk er ministerens.

- Jeg er da spændt på, om Marianne Jelved, med den erfaring hun kommer med, kan bringe forhandlingerne ud af det dødvande, de befinder sig i. Man kan sige, at før i dag lå det på ministerens bord, og det gør det stadigvæk. Det er op til Marianne Jelved, om der skal ske noget eller ej, siger han og understreger, at partiet møder op til forhandlinger, hvis den nye kulturminister ringer.

Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti.

- Jeg mener ikke, at situationen har ændret sig. Vi kan stadig ikke få enderne til at mødes, men bliver vi indkaldt til et møde af den nye kulturminister, så kommer vi selvfølgelig, siger medieordfører Morten Martinus (DF).

Det eneste tilbageværende parti ved forhandlingsbordet er Enhedslisten. Medieordfører Per Clausen mener heller ikke, at den nye minister ændrer den fastlåste situation, men så længe regeringen er klar til at efterkomne nogle af Enhedslistens krav, så er partiet stadig klar til at indgå en aftale.

Både regeringen og Enhedslisten skal dog rykke sig for at en aftale kan indgås. Venstrefløjspartiet ønsker modsat regeringen ikke at afvikle støtten til de såkaldte ideelle blade, fagblade og blade ejet af foreninger, og så ønsker partiet en styrket lokalpresse og flere penge til digitale medier.

DF: Elbæks skyld
- Som forhandlingerne så ud mens Uffe Elbæk var minister, så det meget, meget vanskeligt ud, men vi vil stadig gerne forhandle videre, siger Per Clausen.

Hvis regeringen prioriterer for mange kommercielle behov, bliver det "vanskeligt", at få Enhedslisten med i aftalen, siger Per Clausen.

Ifølge Morten Martinus fra Dansk Folkeparti, er det langt hen ad vejen Uffe Elbæks skyld, at forhandlingerne er gået i hårknude.

Det store stridspunkt er, at de borgerlige partier vil have kompensation til de store bladhuse for den forhøjede lønsumsafgift på 40 millioner kroner, som regeringen vedtog under finanslovsforhandlingerne sammen med Enhedslisten. Ifølge Dansk Folkepartis medieordfører har Uffe Elbæk gjort sig selv en bjørnetjeneste, for han har haft hele året til at lande en aftale om mediestøtten, og hvis finansloven efterfølgende havde ændret på vilkårene, kunne de borgerlige partier ikke have gjort noget.

- Det er faktisk for dårligt af kulturministeren, at han har siddet i over et år, og ikke har lavet noget på det her område. Vi har jo været klar til at forhandle. Det er virkelig en faglig brøler, siger Morten Martinus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Politisk Morgenpost
  • Analyser & Perspektiv
  • Den Politiske Puls
  • Indeks