Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Puigdemont på vej til København

Spanien har bebudet, at landet vil have den catalanske separatistleder anholdt, hvis han kommer til København.

Carles Puigdemont er på vej til Danmark med et fly fra Ryanair mandag morgen, oplyser flere medier. Scanpix/Virginia Mayo/arkiv
Carles Puigdemont er på vej til Danmark med et fly fra Ryanair mandag morgen, oplyser flere medier. Scanpix/Virginia Mayo/arkiv

København. Det spanske medie El Confidencial skriver, at den tidligere præsident for den spanske region Catalonien Carles Puigdemont har købt en flybillet fra Bruxelles til København med ankomst i Kastrup 8.35 mandag morgen.

Ifølge det spanske nyhedsbureau EFE er Puigdemont set i lufthavnen i Charleroi for at tage med flyet fra Ryanair, der skulle afgå 6.55.

Ritzau har mandag morgen ikke kunnet få oplysningerne bekræftet.

Puigdemont skal efter planen deltage i et debatarrangement på Københavns Universitet mandag og til møde med folketingspolitikere tirsdag.

Der er i øjeblikket en spansk arrestordre på den catalanske separatistleder, som har befundet sig i eksil i Bruxelles siden oktober.

Det betyder, at han vil blive anholdt, hvis han vender hjem. Og søndag meddelte den spanske anklagemyndighed, at den vil kræve Puigdemont anholdt, hvis han kommer til København.

Men det er langt fra sikkert, at Spanien vil få held med en sådan anmodning. Det forklarede lektor i EU- og strafferet ved Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen søndag til Ritzau.

Hvis Spanien udsteder en europæisk arrestordre på Carles Puigdemont, skal danske betjente anholde ham, hvis de støder på ham. Men for at en anholdelse kan føre til udlevering, skal en række betingelser være opfyldt.

Det er som udgangspunkt et krav, at forbrydelsen, som Puigdemont kræves udleveret for, skal være på en såkaldt positivliste over særlige forbrydelser, der resulterer i udlevering.

Ifølge Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen viser de spanske myndigheders tidligere forsøg på at få Carles Puigdemont udleveret fra Belgien, at selv ikke de mener, at den betingelse er opfyldt.

Ifølge El Confidencial ankommer Puigdemont med et fly fra Ryanair. Journalist på catalansk tv Xavi Coral har mandag morgen lagt flere billeder ud på Twitter, hvorpå Puigdemont ses i flyet på vej mod København.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.