Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Mads Holger står til eksklusion fra K

Ifølge kilder i Det Konservative Folkeparti står folketingskandidat og debattør Mads Holger til at blive smidt ud af partiet.

Den konservative folketingskandidat og debattør Mads Holger står foran en eksklusion af partiet.

Det erfarer BT på valgnatten fra flere kilder i Det Konservative Folkeparti, skriver bt.dk.

Det er angiveligt, fordi Mads Holger er gået for langt med sin gentagne kritik af partiet og har generelle samarbejdsvanskeligheder med sine konservative kolleger.

Det har længe været kendt, at der er en generel og vedholdende uro mellem debattøren, der ved folketinget stillede op i Københavns Omegns Storkreds, og flere centrale personer i Konservative.

Mandag kaldte Mads Holger de konservative for »en døende patient« i Politiken, og på valgaftenen deltog han ikke i Det Konservative Folkepartis valgfest på Jazzhouse i København, da han i stedet selv havde lejet Bernstorff Slot i Gentofte.

Mads Holger siger selv til BT, at han intet har hørt om en eksklusion.

»Der er nogle journalister og unge mennesker, der har spurgt, om jeg ville trække mig, men jeg har ikke hørt noget fra partiet,« siger Mads Holger, der omtaler sit forhold til den konservative ledelse som et »stormfuldt ægteskab«.

»Jeg er glad for, at blå blok har vundet valget, og så må vi se, om jeg selv er kommet ind. Det har jeg ikke den fjerneste anelse om, men vi håber på det bedste,« afslutter han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.