Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: 1.800 statsansatte må se deres job forsvinde fra hovedstaden

Regeringen fastslår tirsdag aften, at 4.024 statslige arbejdspladser skal flyttes ud i provinsen. 1.800 offentligt ansatte kan ifølge TV 2 se frem, at deres arbejdsplads rykker væk fra København.

Det bliver en nat med mange dybe suk i hovedstaden.

I resten af Danmark vil andre sove en mere forventningsfuld søvn.

»I morgen (onsdag, red.) præsenterer vi en ny historisk stor plan for flytning af statslige arbejdspladser – 4.024 arbejdspladser,« siger Sophie Løhde (V) minister for offentlig innovation til TV 2.

En række af de arbejdspladser har regeringen ifølge TV 2 allerede varslet, herunder 500 forventede nye stillinger i forsvaret. Men ifølge mediet får omkring 1.800 medarbejdere i hovedstaden i morgen at vide, at deres arbejdsplads flytter ud i landet.

Selve navnene på de offentlige arbejdspladser, som skal flyttes ud i landet, forventes at blive præsenteret onsdag kl. 13 på et pressemøde i Statsministeriet.

I 2015 præsenterede den daværende V-regering første runde af udflytningen af statslige arbejdspladser. Flere end 2.500 af de ca. 3.900 arbejdspladser, som dengang meddelt, er flyttet.

Den gang foregreb daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) de mange protester med bl.a. ordene:

»Den statslige sektor er ikke støbt i beton.«

Men mange vil simpelthen ikke flytte med.

F.eks. konstaterede fagforbundet Djøf i december 2016 i en rundspørge blandt deres medlemmer på udflytningsberørte arbejdspladser, at tre ud af fire enten havde fundet nyt job, ikke ville flytte med jobbet og væk fra hovedstaden eller ville gøre det, indtil de kunne finde et job nærmere deres bopæl.

»Det her understreger bare, at det er en øvelse, der kommer til at give et kæmpe videnstab. Årtiers erfaring og specialisering forsvinder. Vores medlemmer oplever, hvordan virksomheder ikke kan få løst deres sager, og de har frustrerede borgere i telefonen. Vi snakker om år, før der er rettet helt op,« sagde Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Den side af sagen er siden blevet tegnet skarpere og skarpere op.

I september 2017 var der ifølge en opgørelse fra Finansministeriet flyttet 2.546 af de 3.900 – på det tidspunkt - planlagte arbejdspladser. Og kun ca. 24 pct. af de flyttede arbejdspladser var besat af medarbejdere, der enten allerede er flyttet med eller pendler.

På den baggrund udtrykte topøkonomer i Berlingske Business deres skepsis over for udflytningen.

Én af dem var cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen.

»Rent samfundsøkonomisk giver det ikke ret meget fornuft at flytte statslige arbejdspladser ud, fordi man kommer til at miste for mange kompetencer undervejs. Og tre fjerdedele, der ikke flytter med, er relativt dramatisk,« sagde Helge J. Pedersen og forklarede:

»Det er utroligt meget viden, der forsvinder. Jo flere kompetencer man kan samle ét sted, jo bedre er det, fordi det giver en masse synergier. Og hvis man ikke kan have det ét sted som i København, er det nok bedre at samle det nogle færre steder end at sprede det ud en masse forskellige steder i landet.«

Omvendt fastslog Dansk Folkeparti allerede efter præsentationen af første fase af udflytningen af statslige arbejdspladser, at partiets sult var langt fra stillet.

Tirsdag aften meddelte regeringen også ud, at mellem 500 og 1.000 nye uddannelsespladser skal placeres rundt omkring på Danmarkskortet. Det skal også være med til at skabe bedre balance i landet.

Det kan du få overblik over her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.