Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mattias Tesfaye vs. Johanne Schmidt-Nielsen: Det mener vi om indfødsretsprøven

I år har indfødsretsprøven været særligt omdiskuteret, fordi mange mener, at den er for svær. Johanne Schmidt-Nielsen kalder prøven »grotesk« og »absurd«, mens Mattias Tesfaye synes prøven beviser, om »man har sat sig perifert ind i landets kultur og historie.«

Mattias Tesfaye og Johanne Schmidt-Nielsen er uenige om, hvorvidt indfødsretsprøven skal eksistere eller ej.
Mattias Tesfaye og Johanne Schmidt-Nielsen er uenige om, hvorvidt indfødsretsprøven skal eksistere eller ej.

Pro: Mattias Tesfaye

Indfødsretsordfører for Socialdemokraterne, Mattias Tesfaye, synes, at det er fornuftigt at ansøgere om statsborgerskab, skal bestå en prøve. »Prøven skal ikke definere, hvad der skal til for at blive dansker. Den skal teste, om folk faktisk har åbnet bogen,« lyder det.

Indfødsretsprøven har i år mødt kritik for at være for svær. Hvad tænker du om den?
»Det er rimeligt, at folk der søger om statsborgerskab, skal bestå en prøve. Hvis jeg selv flyttede til Egypten og søgte om statsborgerskab, ville jeg synes, det var helt rimeligt, at de bad mig om at læse om egyptiske historie og kultur og derefter tage en prøve. Jeg synes, det er en relevant lærebog, der er udsendt. Det er en fin indføring i dansk kultur og historie, og prøven skal ikke definere, hvad der skal til for at blive dansker. Den skal teste, om folk faktisk har åbnet bogen.«

Bliver man dansker af at vide, hvornår den første Olsen Banden-film havde premiere, og hvad Sylfiden handler om?
»Man bliver dansker af at få sit navn på et lovforslag, som bliver vedtaget i Folketinget. Diskussionen er i stedet, hvad man skal leve op til for at kunne være dansker. Jeg prøver at appellere til, at folk forstår, at ansøgerne ikke kommer op til prøven uforberedt. De fleste har åbnet lærebogen. Det er derfor, de kan svare på spørgsmålene. Så alle dem, der sidder hjemme på Facebook og går ind på prøven og finder ud af, de ikke har bestået, har ikke den samme forudsætning, som de, der tog prøven. Ligeså vel som man vil læse op til en teoriprøve til kørekort, vil man også læse op til indfødsretsprøven. I virkeligheden bliver man testet i sin evne, vilje og motivation til at sætte sig ind i, hvad det er for et samfund, man beder om stemmeret i.«

Er det ikke andre emner, som det giver bedre mening at teste ansøgerne i?
»Vi er 5,5 mio. mennesker i Danmark. Hvis alle fik mulighed for at bestemme, hvad prøven skulle bestå af, ville der komme lige så mange forskellige svar. Jeg synes, at der er lige lovligt meget gud, konge og fædreland i dette års prøve. Men de andre år har det også været spørgsmål, som man kunne gøre grin med. Jeg synes, at det er en god idé, at man har prøven. Danmark er et velfærdssamfund, så hvis det skal fungere, er vi nødt til at føle, at vi er i samme båd. Derfor mener jeg, at når man søger den ultimative tilknytning til en nation, hvor man får stemmeret og magt til at ændre reglerne, er det rimeligt, at man har bevist, at man har sat sig perifert ind i landets kultur og historie. Det er fornuftigt at sige til folk, at der er nogle basale ting, som vi gerne vil have, at de har en fornemmelse for.«

Contra: Johanne Schmidt-Nielsen

Hvis det står til Enhedslistens indfødsretsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, burde danskhed ikke afgøres i en prøve. Ifølge hende er prøven »latterlig«, fordi det mest af alt handler om udenadslære og uddannelsessnobberi.

Indfødsretsprøven har i år mødt kritik for at være for svær. Hvad tænker du om den?
»Først og fremmest mener jeg, at den er absurd. Jeg mener ikke, det bør være en forudsætning for at få dansk statsborgerskab, at man er rigtig dygtig til paratviden og kan huske, om det var i 1968 eller 1971, at Olsen Bandens første film havde premiere eller hvilket århundrede folkeviserne blev nedskrevet.«

Er det ikke vigtigt at vide noget om dansk kultur og historie for at kunne blive dansker?
»Jeg synes i allerhøjeste grad, at det er vigtigt at vide noget om dansk historie og kultur, men det handler det her jo ikke om. Det er bare udenadslære. Man køber en bog på omkring 150 sider på forhånd, og de, som er dygtige til at læse bøger og lære udenad, kan bestå, og de mindre boglige risikerer at blive sorteret fra, fordi de ikke er gode til udenadslære. Der vil jeg bare minde om, at det er ret lang tid siden, at vi i uddannelsessystemet generelt i Danmark gik bort fra udenadslære og den sorteskole. Det er uddannelsessnobberi, fordi mennesker, som er vant til at læse bøger, har betydelig bedre chance end dem, som måske ikke er så boglige. Man kan være lige så dansk, selv om man er tømrer og har problemer med at læse, som hvis man  er god til at huske, hvad Sylfiden går ud på.«

Hvilke andre emner skulle hellere indgå?
»Jeg mener slet ikke, at vi vi skal have sådan en dansker-test. Det er fint at stille krav til danskkundskaber. Man kan have et kursus, hvor man gennemgår, hvad demokratiet går ud på og diskuterer, hvordan det danske samfund er indrettet. Det er der sikkert nogle, som ville få noget ud af. Men man skal også huske på, at rigtig mange af dem, som søger dansk statsborgerskab, er født og opvokset i Danmark og har fået i dansk folkeskole. Det må da være ret mærkeligt for dem at blive skulle bestå sådan en prøve for at bevise, at de er »rigtige« danskere. Hvis man er født i Danmark, mener jeg, at man automatisk bør få dansk statsborgerskab. Det her med at tro, at man kan sætte danskhed på formel på denne her måde, er latterligt. Det er underligt at spilde folks tid med, at de skal prøve at lære de her mange sider udenad. Det er grotesk, at der går mennesker rundt, som kan tale dansk og forsørger sig selv, som ikke kan få et rødbedefarvet pas, fordi de er dårlige til at huske årstal udenad.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.