Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Martin Henriksen ønsker undskyldning efter danskerdebat

Ondsindet, manipulerende, nederdrægtigt. Skældsordene fyger over De Radikale, der har sat danskhed til debat.

ARKIVFOTO 2010 af Dansk Folkepartis Martin Henriksen
ARKIVFOTO 2010 af Dansk Folkepartis Martin Henriksen

De Radikale manipulerer og misforstår med vilje, hvad det var, et flertal i Folketinget mente i februar i den efterhånden herostratisk berømte vedtagelse om, at danskere er i mindretal i boligområder.

Kritikken er harsk i Folketingssalen fredag. Her har De Radikale sammen med Folketingets venstrefløj rejst debat om, hvorvidt man kan være dansker, hvis man har ikkevestlig baggrund.

»Det er absurd. Og det er også ondsindet,« siger Dansk Folkepartis Christian Langballe.

»Det er simpelthen en manipulerende omgang,« siger han.

Hans partifælle Martin Henriksen, der har været en central deltager i debatten, mener, at flertallet bag vedtagelsen, regeringen, DF og S, har krav på en undskyldning.

»De partier, der påstår, at Folketinget har vedtaget, at personer med ikkevestlig baggrund i alle tilfælde er udelukket fra at blive danskere, bør give en undskyldning.«

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen kalder det "nederdrægtigt" af De Radikale. Han mener ikke, at R for alvor kan have været i tvivl om, hvad meningen var.

Partiets indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, bruger det billede, at partierne bag den omstridte vedtagelse, fik startet en mindre brand.

»Jeg mener, at De Radikale dengang hældte benzin på branden frem for at hjælpe med at slukke den.«

De Radikales ordfører i debatten, Sofie Carsten Nielsen, giver igen. Hvis V og DF mener, at deres vedtagelse kan misforstås, så har de nu chancen for at stemme for en ny, lyder hendes opfordring.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.