Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Markedets fornemmelser for krise

2016 ligner depressionens år, i hvert fald når vi tager de økonomiske briller på. Råvarepriserne falder, aktiekurserne styrtdykker, væksten udebliver og mon ikke boligpriserne vil begynde at falde i løbet de kommende måneder. Økonomer frygter det værste. Her er forklaringen, og måske et lille glimt af håb.

Råvarepriserne er faldet dramatisk og nærmer sig et niveau, hvor den amerikanske økonomi vil blive udfordret, og Kina har ikke udviklet sig som et globalt vækstlokomotiv, men snarere en tikkende bombe. Foto: Iris
Råvarepriserne er faldet dramatisk og nærmer sig et niveau, hvor den amerikanske økonomi vil blive udfordret, og Kina har ikke udviklet sig som et globalt vækstlokomotiv, men snarere en tikkende bombe. Foto: Iris

Topøkonomers favoritjoke er, at Wall Street har forudset ni ud af fem økonomiske kriser. Nu forudser flere, at vi er på vej ind i en ny krise forårsaget af et sammenfald af uheldige omstændigheder. Spørgsmålet, økonomerne stiller sig selv, er, hvor alvorlig vil krisen blive. Eller ender den i en formidabel fejlvurdering forårsaget af dramatiske fald i aktiekurserne i begyndelsen af året.

Når økonomernes favoritjoke er tilbage blandt økonomer, så skyldes det, at de er usikre på den økonomiske udviklingen de kommende tre til seks måneder. Vittigheden stammer fra den moderne økonomis fader, den amerikanske, nu nobeløkonom Paul Samuelsons udødeliggjorte klumme i Newsweek i 1966, hvor han under overskriften »Science and Stocks« gjorde sig morsom over, at økonomiske kommentatorer mente, at aktiemarkedet på Wall Street er en tidlig prognose på bevægelserne i bruttonationalproduktet. Ifølge kommentatorerne har markedet forudset fire ud af fem recessioner.

Men det kaldte en munter Paul Samuelson for »en underdrivelse. Wall Street har forudset ni ud af de seneste fem kriser. Og deres fejlskøn var formidable«.

Men argumenterne for en truende krise synes dog ikke kun at være begrundet i kursfald på aktiemarkedet.

Sagen er, at vi er kommet ud af finanskrisen i 2008 godt hjulpet af centralbanker, som har pumpet penge ud i systemet, og signalerne er fortsat, at centralbankerne står til rådighed med pengepolitiske lempelser, hvis uroen på finansmarkederne fortsætter.

Mario Draghi, præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), sagde forrige uge, at »der ikke er nogen grænser for«, hvor langt ECB vil gå i bestræbelserne for at nå sine inflationsmål.

Det rammer lige ned i kernen af adm. direktør Carsten Stendevad, ATPs, vurdering af usikkerheden omkring verdensøkonomien:

»Den gode nyhed er, at centralbankerne er i stand til at holde systemet stabilt,« sagde han i et interview med Berlingske op til topmødet for topledere og regeringschefer i Davos i Schweiz.

Den dårlige nyhed er, at centralbankernes støtteaktioner giver et indtryk af, at verdensøkonomien har det bedre, end den faktisk har det. ATP-chefen pegede på, at de store udsving på de finansielle markeder netop kan begrundes i, at den underliggende helbredstilstand ikke er stærk. Derfor reagerer markederne følsomt på pludselige bevægelser.

»Vi skal passe på med at forveksle kunstigt åndedræt med et rigtigt åndedræt,« sagde han.

Og så er vi tilbage ved økonomernes grundlæggende bekymringer for verdensøkonomien. For der er et sammenfald af uheldige omstændigheder, der giver depressive trækninger.

Krisetegnene

Råvarepriserne er faldet dramatisk og nærmer sig et niveau, hvor den amerikanske økonomi vil blive udfordret. Efter finanskrisen har USA trukket en massiv vækst som følge af skifergas-eventyret, som var en game changer i amerikansk økonomi, men som er truet på grund af de dramatisk faldende råvarepriser.

Kina har ikke udviklet sig som et globalt vækstlokomotiv, men snarere en tikkende bombe. Nogle frygter den vil eksplodere. Andre håber, at der vil blive tale om en kontrolleret detonation, som de kinesiske myndigheder har fuld kontrol over. Alle er enige i, at Kina spiller en væsentlig faktor i den økonomiske udvikling.

Berlingske har talt med Johannes Worsoe, som sidder i direktionen i det amerikanske finanshus Mitsubishi UFJ Financial Group, MUJG, som er et datterselskab til Japans største bank, Han er chef for »Investment Bank & Markets«, og dermed også ansvarlig for den operative del af ejerskabet på 22,4 procent af Morgan Stanley i Amerika. Johannes Worsoe har dermed indsigt i lånefinansiering, råvarepriser og aktivers værdi, og når han fra den udsigtspost kigger ind i fremtidens økonomiske udvikling, er han bekymret.

»Jeg vil nødig være fortaler for forudsigelser om en ny økonomisk krise, men jeg ser en række tunge skyer, og spørgsmålet er, om de skyer udvikler sig til en storm,« siger Johannes Worsoe.

Han peger på en række forhold, som skal med i ligningen.

»Siden finanskrisen har vi set den økonomiske fremgang være drevet af vækst i Kina, høje råvarepriser og et boom i det amerikanske skifergas-eventyr. Vi har set centralbanker pumpe penge ud i systemet, og dermed haft et nulrente-samfund i meget lang tid. Endelig har de amerikanske forbrugere været med til at trække efterspørgslen op, siger Johannes Worsoe.

Han nævner præcis de samme faktorer, som afgørende for, hvor slem krisen vil blive.

»Vi ved ikke, hvor meget skifergas-boomet har stået bag væksten i USA siden finanskrisen i 2008. Det er det store spørgsmål,« siger Johannes Worsoe.

Han er overbevist om, at energiboomet i USA har stået bag væksten i BNP, og han er sikker på, at det har skabt en masse job. Og derfor frygter han en oliepris under 26,5 dlr.

»Hvis prisen på olie fortsætter med at være så lave som nu, vil der komme en chok­effekt fra energisiden. Hvor stort et chok, verdensøkonomien bliver ramt af, afhænger af, om vi kan isolere krisen til olie og gas. Det er derfor, jeg er meget bekymret for, om Kina foretager en blød eller hård landing, for kombinationen er den egentlige trussel,« siger Johannes Worsoe.

Turbulent fase for aktier

Den danske bankdirektør i New York er sikker på, at vi går ind i en periode, hvor der vil ske store korrektioner. Aktierne vil de kommende måneder være i en turbulent fase og værdien af aktiver vil være under pres.

»Der vil komme en korrektion. Spørgsmålet er alene, hvor stor en korrektion,« siger han.

Johannes Worsoe håber ikke, at han får ret, men nævner, at det ikke kan udelukkes, at vi om tre til seks måneder diskuterer deflation, faldende priser på aktier og faldende ejendomspriser.

»Vi må indstille os på, at vi lever i en højrisikoperiode, og det er tid til at være mere forsigtig, fordi USA og Kina ikke længere kan drive væksten,« siger han.

Andre økonomer er mere optimistiske, men har blikket stift rettet mod de amerikanske forbrugere og beskæftigelsestal for januar 2016.

Ser vi på de ugentlige data, så er der tendenser til nedgang i amerikansk forbrug og en opbremsning i beskæftigelsen.

Cheføkonom Torsten Slök fra Deutsche Bank i New York skriver i sin daglige kommentar, at han ikke tror, at opbremsningen skyldes Kina og oliepriserne, men synes mere, at det er et tegn på en korrektion forårsaget af uroen på aktiemarkedet.

Tilbage står, at verdensøkonomien er kommet rigtig skidt fra start i 2016. Om det ender i en storm, tør ingen spå om. Det eneste, der er sikkert, er, at vi skal gennem en usikker periode.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.