Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Markant opråb til forældre: »I krænker jeres børns rettigheder«

Det er en krænkelse af børnerettighederne, når forældre i dag prioriterer arbejdsrelaterede aktiviteter højere end tid med familie og børn. For børnene mistrives, og den diskussion skal forældrene konfronteres med, siger formand for Børnerådet, Per Larsen.

Formand for Børnerådet Per Larsen langer ud efter regeringen. Danske børns rettigheder bliver på mange områder overset, tilsidesat eller krænket, mener han.
Formand for Børnerådet Per Larsen langer ud efter regeringen. Danske børns rettigheder bliver på mange områder overset, tilsidesat eller krænket, mener han.

Børn savner, at deres forældre vil snakke lidt med dem eller tilbringe et par timer i deres selskab om dagen. Men det er der ikke tid til, når forældre i dag prioriterer arbejdsrelaterede sysler langt højere end familielivet og deres børn.

Så skarp er anklagen fra Børnerådets formand, Per Larsen, der ønsker, at forældre bliver konfronteret med diskussionen om, hvordan dagligdagen bedst strikkes sammen, så børnenes trivsel sikres, og de får en god opvækst.

»Forældrene har ikke tid til deres børn. Det viser flere undersøgelser, vi har lavet, hvor vi kan se, at der er en ubalance mellem familieliv og arbejdsliv. Børnene skriger på, at deres forældre har mere tid til dem,« siger Per Larsen.

FN kigger denne uge bl.a. Danmark efter i sømmene for at se, om vi overholder Børnekonventionen, som Danmark tiltrådte i 1991. Den har til hensigt at sikre børns rettigheder i alle de lande, der har tilsluttet sig konventionen.

Men selvom Danmark er et velfærdssamfund og dermed allerede sikrer gode vilkår for landets børn, er der plads til forbedring, siger Per Larsen. Det gælder både for lovgivning i især psykiatrien, men helt ind i danskernes hjem rettes anklagen altså også.

Per Larsen henviser til, at forældre har sparsom tid i forvejen, fordi familiemønstre i dag ofte bygger på, at begge forældre arbejder fuldtid. Men der skal alligevel være mulighed for at sætte tid af til børnene, så de trives, påpeger han.

»Det går ud over børnene«

Kritikken kommer samtidig med, at et lovforslag er rejst i flere kommuner om, at det skal være muligt at indfører fleksibel arbejdstid for de kommunale ansatte. Et sådant tiltag er allerede vedtaget i Københavns Kommune, hvor de ansatte kan arbejde på andre måder end de gængse 37 timer.

Og Børnekonventionen tilskriver netop, at der skal skabes de bedste muligheder for børns trivsel i hvert land, påpeger Per Larsen og tilføjer:

»Konventionen er ikke et benspænd, men skal derimod ses som spilleregler for børnelivet, som sikrer, at børnene får et ordentligt liv.«

Tidligere genererationer er vokset op under mantraet »børn skal ses men ikke høres« og kan argumentere for, at de har haft en god opvækst. Taler vi om bagateller i forbindelse med børns trivsel, eller har børn højere krav til deres forældre, end de havde tidligere?

»Børn er blevet skarpere til at fortælle, hvad de oplever. Og vi voksne er blevet skarpere på, hvad der egentligt rører sig i børns hoveder. Men der er også en årsag til, at vi er gået væk fra tilgangen om, at børn ikke skal høres. Vi ønsker faktisk, at børn både skal høres og forstås i dag.«

Kan voksne ledes til at tænke, at selvom ens egne forældre ikke legede med én, har det været en god opvækst, og dermed lider ens egne børn ikke stor skade?

»Det kan man, men det er vigtigt at huske, at samfundet har ændret sig. Forældre prioriterer arbejdsrelaterede aktiviteter højere, og samtidig har vi lettere adgang til arbejdet. Det er i dag muligt at tjekke arbejdsmails på mobilen, selvom vi sidder med familien i sofaen. Adfærdsmønsteret har ændret sig, og det går ud over børnene,« siger Per Larsen.

Han mener, at forældre både prioriterer arbejde højere, end de gjorde tidligere, men at forældre også prioriterer arbejde langt højere end tid med børnene.

Vilkår i psykiatrien halter efter

Det er dog ikke kun forældrene, som Per Larsen kommer med en opsang til. Danmark har nemlig problemer med at overholde børnekonventionen på en række andre områder, mener børnerådsformanden.

Det gælder især lovgivningen på det psykiatriske område, hvor der ved tvangsindgreb på indlagte børn, skal hentes tilladelse fra forældrene. Det er langt fra hensigtsmæssigt, siger Per Larsen:

»Det betyder, at forældre og børn risikerer at blive spillet ud mod hinanden. Mange børn, vi har talt med, erkender, at det kan være nødvendigt, at der bliver foretaget et tvangsindgreb overfor dem. Men det må være en lægefaglig beslutning, der skal være bærende, og ikke forældrenes.«

Men er det ikke netop forældres ret at bestemme, om der må foretages tvangsindgreb over for deres søn eller datter under 18 år?

»Det er korrekt, men børn føler sig ofte ramt af, at de er uenige med deres forældre. Der er ingen grund til, at den polemik opstår mellem forældre og barn, hvis det i øvrigt er fagligt strengt nødvendigt, at tingene skal foregå med tvang,« siger Per Larsen.

Børnerådsformanden tilføjer desuden, at det i ligeså høj grad er i forældrenes interesse, at beslutningen flyttes fra deres bord:

»Fag-professionelle har det nødvendige grundlag for at vurdere, om børn skal tvangsfikseres eller tvangsfodres. Det kan være svært for forældre at vurdere, hvis de pludselig bliver ringet op på arbejdspladsen og skal træffe en beslutning på et splitsekundt. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det mener børnene heller ikke, at det er.«

Konkrete tiltag skal sikre vilkår

I forbindelse med FNs undersøgelse af, hvorvidt de enkelte lande overholder konventionen, påpeger Børnerådet, at børn har dårlige erfaringer med overgange mellem forskellige myndigheder i Danmark.

Per Larsen ønsker derfor, at der fra politisk side indføres lovkrav om en formelt udpeget koordinator i forbindelse med overgangene, som samtidig fungerer som barnets kontaktperson i systemet.

Men det forslag finder ikke opbakning fra ministeriel side. Børne- og socialminister, Mai Mercado (K), siger, at hun ikke er sikker på, at netop en koordinator er det rigtige svar.

»For kommunerne har indrettet sig meget forskelligt, og de gør sig på forskellig vis erfaringer med at sikre et godt samarbejde på tværs. Og den fleksibilitet, tror jeg, er vigtig,« skriver hun i et skriftligt svar til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.