Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Markant fald i dagligt asyltal

Siden Danmark indførte grænsekontrol, har mere end 100 personer dagligt søgt asyl. Torsdag faldt tallet stort.

Mandag d. 4. januar 2016- - Grænsekontrol indført - Danmark indførte kl 12.00 grænsekontrol for at dæmme op for flygtninge. Her asylansøgerer der er stoppet på Padborg Station - nogle søgte asyl andre var illegale migranter.
Mandag d. 4. januar 2016- - Grænsekontrol indført - Danmark indførte kl 12.00 grænsekontrol for at dæmme op for flygtninge. Her asylansøgerer der er stoppet på Padborg Station - nogle søgte asyl andre var illegale migranter.

Kun 23 personer søgte ifølge de senest opdaterede tal asyl i Danmark torsdag.

Det er et markant fald i forhold til de seneste dage, viser den daglige opgørelse fra Udlændinge,- Integrations- og Boligministeriet.

Onsdag søgte 128 asyl, viser de opdaterede tal, mens tallet for tirsdag var 157 og mandag 108.

Tallene er forbundet med stor usikkerhed. Der er dagligt revisioner af den foregående dags opgørelse.

Allerede tirsdag konkluderede justitsminister Søren Pind (V) med baggrund i tallene, at grænsekontrol førte til flere asylansøgninger.

Han har siden afvist at udtale sig om emnet med henvisning til, at det sorterer under udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Opgørelsen er baseret på politiets registreringer, og ministeriet understreger, at de er foreløbige. Siden nytår er der ifølge opgørelsen kommet 559 asylansøgere til Danmark.

Syrererne er den største enkeltnationalitet, efterfulgt af afghanere og irakere. Der er dog også en stor gruppe af øvrige nationaliteter.

Regeringen forventer, at der i år vil komme 25.000 asylansøgere til Danmark.

Den danske grænsekontrol gælder foreløbigt for 10 dage, men forventningen er, at den bliver forlænget. Og det scenarie er formentlig kun blevet mere sandsynligt, efter at Sverige torsdag valgte at forlænge sin grænsekontrol en måned mere.

Allerede før den svenske beslutning var kendt, sagde Inger Støjberg onsdag:

»Jeg ser ikke umiddelbart, at vi allerede efter ti dage vil ophæve grænsekontrollen igen. Jeg mener, at alle har en interesse i, at når der er indført grænsekontrol, skal det være i så kort tid som muligt, fordi det blandt andet kan medføre flere asylansøgere.«

»Omvendt påhviler der mig en forpligtelse til at sørge for, at der er ro og orden i Danmark. Det var derfor, vi indførte grænsekontrollen, og jeg ser altså ikke for mig, at det bliver ophævet allerede efter ti dage.«

Ifølge Ritzaus oplysninger vil regeringen ikke før næste uge melde ud, om grænsekontrollen bliver forlænget.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.