Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manglende svar om Lotte udløser klage over Thyra Frank

SF klager over, at ældreministeren ikke besvarede spørgsmål om sit tidligere plejehjem på et samråd.

København. Ældreminister Thyra Frank (LA) var 19. januar kaldt i samråd.

Her ville SF have svar på, hvor mange midler plejehjemmet Lotte havde til rådighed, da Thyra Frank selv var forstander.

Men det fik SF ikke noget svar på, og det får nu partiet til at klage til Folketingets øverste ledelse, præsidiet. Det skriver Jyllands-Posten.

- Det er ikke i orden, at man ikke kan få et klart svar på et så enkelt spørgsmål, siger ældreordfører Kirsten Normann Andersen til avisen.

Under samrådet blev Thyra Frank flere gange spurgt, om Lotte ikke havde et væsentligt højere budget end andre plejehjem i Frederiksberg Kommune. Hver gang læste ministeren følgende svar op fra et medbragt papir:

- Jeg mener ikke, at det er min opgave i dag som ældreminister at vurdere, om plejehjemmet Lotte i et enkelt år eller i en årrække har brugt flere eller færre penge sammenlignet med andre plejehjem.

Tal fra Frederiksberg Kommune viser, at friplejehjemmet Lottes driftsbudget var 20 procent højere - og madbudgettet 50 procent højere - end standarden på kommunens andre plejehjem.

Flere oppositionspartier kredser om Lottes økonomi, fordi Thyra Frank tidligere har udtalt, at Lotte-modellen kunne overføres til andre plejehjem.

I den skriftlige klage til Folketingets ledelse påpeger Kirsten Normann Andersen ifølge Jyllands-Posten, at ældreministeren ikke overholder tidsfrister eller indgår i debatterne.

Også Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag, kritiserer ministerens ageren. Hun er omvendt selv blevet kritiseret for at drive hetz mod den nye ældreminister.

Folketingets Præsidium skal nu tage stilling til, om Thyra Frank skal have en form for kritik eller irettesættelse, eller om klagen skal afvises.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.