Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Malmøs borgmester: Danmark eksporterer bander til Sverige

Malmøs borgmester fik "kaffen galt i halsen", da hun hørte Søren Pape udtale sig om Malmøs kriminalitet.

Arkivfoto. Politiet efterforsker drabet på en 16-årig dreng i Malmø-forstaden Rosengård.
Arkivfoto. Politiet efterforsker drabet på en 16-årig dreng i Malmø-forstaden Rosengård.

København. Danmark og Sverige har flere gange været på kant over udlændingepolitikken. Og nu bliver der skrevet et nyt kapitel i opgøret.

Denne gang er det de seneste måneders skudepisoder, angreb med håndgranater og drab i Malmø, som udløser hårde ord mellem danske og svenske politikere.

Malmøs borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammeh, er fortørnet over, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kæder kriminaliteten i Malmø sammen med Sveriges udlændingepolitik.

Det er Danmark, der er problemet, mener hun:

- Jeg fik kaffen galt i halsen, da jeg lyttede til radioavisen her til morgen. Den danske regering skal redegøre for Folketinget om, hvordan de vil forhindre svensk kriminalitet i at "flyde " til Danmark.

- Det til trods for, at dansk politi ikke ser nogen fare for lige præcis det, skriver Katrin Stjernfeldt Jammeh.

Hun mener, at det tværtimod er Danmark, der eksporterer organiseret kriminalitet til Sverige.

- Vi ved, at smuglingen af våben, narkotika, illegal spiritus og anden kriminalitet er massiv via Danmark til Skåne og videre til resten af Sverige.

- Vi ved, at flere organiserede bander og "rocker- og bandekriminaliteten" er kommet til Sverige via Danmark, skriver Katrin Stjernfeldt Jammeh på Facebook.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.