Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magtens nye A-kæder

Stærke ministre med Inger Støjberg og Søren Pind i spidsen er i løbet af året spurtet forbi udenrigsminister og næstformand i Venstre, Kristian Jensen, og i toppen af dansk politik skal Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen afgøre, om de vil skabe en ny politisk akse.

Thomas Larsen foran Christiansborg.
Thomas Larsen foran Christiansborg.

Der findes flere A-kæder på listen over Danmarks 100 mest magtfulde. Det gælder inden for politik og i toppen af dansk erhvervsliv. Men man skal se godt efter. For kun på overfladen ser billedet af magten enkelt og velordnet ud: I det smukke hjørnekontor i Statsministeriet residerer Lars Løkke Rasmussen som landets mest indflydelsesrige.

Lars Løkke Rasmussen.
Lars Løkke Rasmussen.

Nr. to er finansminister Claus Hjort Frederiksen, og herfra følger lederne af de største partier, departementscheferne fra de tungeste ministerier og endelig direktørerne fra Danmarks mest fremtrædende virksomheder. Zoomer man ind på listen, bliver billedet af magten pludselig mere komplekst og rummer et varsel om, at kampen om indflydelsen skærpes og udløser nye hierarkier i både politik og erhvervsliv.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har god grund til at trutte lidt i hornet. Han har formået at fastholde sin unikke position gennem årtier. Foto: Bax Lindhardt
Finansminister Claus Hjort Frederiksen har god grund til at trutte lidt i hornet. Han har formået at fastholde sin unikke position gennem årtier. Foto: Bax Lindhardt

Støjbergs store gennembrud

Ser vi først på Lars Løkke Rasmussens smalle V-regering, kan han glæde sig over, at den øverste del af hierarkiet er på plads – hvilket ikke kunne siges om den tidligere regering, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt ofte blev overtrumfet af Bjarne Corydon og Margrethe Vestager.

Løkke kan lune sig ved, at han indiskutabelt er chefen, og han ved, at han altid kan regne med loyal støtte fra Claus Hjort Frederiksen, som helt ekstraordinært fortsætter med at være væbner for en Venstre-høvding, præcis som han var det for først Uffe Ellemann-Jensen og siden Anders Fogh Rasmussen. At Hjort over årtier har kunnet fastholde denne unikke position, siger ikke så lidt om hans faglige dygtighed, arbejdskapacitet, analytiske evner og mod til at være djævlens advokat, der altid siger tingene, som de er.

Men læg så mærke til, hvad der sker på listen over de mest centrale V-ministre. For her begynder uroen.

Inger Støjberg.
Inger Støjberg.

Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, suser ind på en syvendeplads. Næste stærke V-minister er Søren Pind i Justitsministeriet, og dernæst følger erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V)
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V)
Justitsminister Søren Pind (V).
Justitsminister Søren Pind (V).

Støjberg og Pind har begge været i frontlinjen under de hårde og følelsesladede diskussioner om, hvordan vi som nation håndterer flygtningekrisen og terrortruslerne. Fra deres ministerier har de arbejdet på højtryk for at levere stramninger af lovgivningen, og ingen ministre har været mere synlige end netop de to.

Troels Lund Poulsen har ikke været lige så iøjnefaldende udadtil – selv om han stod bag planen om at styrke udkantsdanmark, og selv om han for tiden arbejder målrettet på en ambitiøs erhvervsplan kaldet »Danmark i Vækst«. Hans betydning skal findes på de indre linjer i regeringen, hvor han har fået stor gennemslagskraft. Ud over at sidde med i regeringens mest magtfulde udvalg er han en af de ministre, som Løkke og Hjort lytter til, når de store linjer tegnes op.

Tænker man tilbage til tiden under Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag, hvor Troels Lund Poulsen var jaget vildt på Borgen, er der tale om et opsigtsvækkende politisk comeback.

Jensen mister terræn

Helt anderledes tegner situationen sig for Kristian Jensen. Først på 16. pladsen dukker udenrigsministeren op på årets magtliste, og selv om han er flittig og får roser for sin indsats som nationens fremmeste ambassadør, ja, så er han helt åbenbart blevet sat af af sine nærmeste kolleger og konkurrenter.

Magtanalysen 2016 illustrerer, hvor svært det kan blive for Jensen at tage det sidste skridt mod toppen i Venstre. Formelt er han partiets næstformand og dermed den oplagte kandidat til at overtage formands­posten, når Løkke trækker sig, men hans placering på magtlisten viser, at det er tvivlsomt, om han har styrken.

Alt i alt må det vække bekymring blandt udenrigsministerens støtter, at Venstres nye A-kæde med Støjberg, Pind og Poulsen i spidsen står så stærkt. Længere nede på listen kan kredsen omkring Kristian Jensen desuden få øje på gruppeformand Søren Gade, der også ventes at melde sig ind i formandskampen.

De tre kæmper

Regeringen – med Løkke i spidsen – udgør selvsagt magtens vigtigste A-kæde.

Men der eksisterer også en anden kæde, der består af partilederne fra landets tre største partier. Med sit greb om magten er Løkke naturligvis nr. et, men allerede på tredjepladsen finder vi lederen af Dansk Folkeparti i skikkelse af Kristian Thulesen Dahl, mens S-formand, Mette Frederiksen, indtager sjettepladsen.

Kristian Thulesen Dahl (DF). (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2016)
Kristian Thulesen Dahl (DF). (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2016)
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Løkke, Thulesen og Frederiksen udgør et særligt triumvirat. Ved næste valg vil statsministerkandidaterne komme fra denne eksklusive kreds, og i forbindelse med efterårets storpolitiske forhandlinger om økonomi, skat og reformer vil disse tre politiske sværvægtere have kraften til at kunne indgå aftaler. Hvis de vil.

Under radaren har der i længere tid været kontakt mellem de tre ledere, og hvis de ender med at arbejde sammen, vil de både kunne kreere vigtige resultater og skabe en ny akse som erstatning for de politiske blokke, der er tæt på at blive sprængt.

Blå lejr har gentagne gange været præget af opgør. Da de Konservative gik til angreb på den nu forhenværende landbrugs- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, udløste det en veritabel regeringskrise, og senest skabte det vrede i blå lejr, at Søren Pape Poulsen valgte at holde sig ude af danmarkshistoriens største flyindkøb.

I rød lejr er sammenholdet om muligt endnu ringere. Senest har den magtfulde gruppeformand og næstkommanderende i Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen, afskrevet Uffe Elbæk og Alternativet som et »bluffnummer« og gjort det klart, at Socialdemokraterne – hvis regeringsmagten genvindes – vil samarbejde tæt med de borgerlige partier om bl.a. økonomi og udlændingepolitik.

Samuelsen banker Pape

Så vidt Borgens mest magtfulde. Længere nede på listen finder vi de øvrige partiledere, og her er det især bemærkelsesværdigt, at Anders Samuelsen som formand for Liberal Alliance er braget frem på listen og kan indtage 24. pladsen.

Dermed cementerer Magtanalysen 2016 et opsigtsvækkende skifte i blå blok, hvor DF for det første har vokset sig større end Venstre, og hvor Liberal Alliance for det andet har udmanøvreret de Konservative. Mens målingen er et stort skulderklap til Samuelsen, må Pape se i øjnene, at han med sin position som nr. 52 befinder sig på lang afstand af den indflydelse, som de Konservative historisk har haft.

Også i rød blok er der tale om dramatiske skift.

I S-ledelsen kan Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen glæde sig over, at S har været i stand til at fastholde positionen som Danmarks største parti siden valget for et år siden. Enhedslisten kan også lune sig over solid støtte fra vælgerne og et perfekt gennemført ledelsesskifte fra Johanne Schmidt Nielsen til Pernille Skipper. Og endelig kan Uffe Elbæk juble over Alternativets ekspansion.

Men Magtanalysen 2016 blotlægger lige så skånselsløst, at Enhedslisten og Alternativet nok kan glæde sig over vælgeropbakning, men ifølge ekspertpanelet bag målingen er partierne parkeret uden for indflydelse. Pernille Skipper tildeles en beskeden 82. plads, Elbæk ligger helt tilbage som nr. 99, mens rød bloks største taber, SF-formand Pia Olsen Dyhr, der indkasserede et katastroferesultat ved valget, slet ikke er repræsenteret på listen over landets 100 mest magtfulde.

Nogle vil undre sig over, at Morten Østergaard bliver nr. 42, for de Radikale har – præcis som den gamle regeringspartner, SF – oplevet et ondt år. Først blev partiet banket tilbage ved valget, og siden har det været på konfrontationskurs ikke alene med regeringen, men også med Socialdemokraterne i holdningen til, hvordan flygtninge- og immigrantkrisen skal håndteres. Dertil kommer voksende uenighed med S om reformer og EU-politik.

Når Morten Østergaard trods sine få mandater og manglende indflydelse stemmes ind som nr. 42, skyldes det formentlig, at eksperterne har blik for, at de Radikale kan spille sig ind på banen under efterårets storpolitiske forhandlinger. Dertil kommer, at historien har vist, at de Radikale – selv efter de største kriser – har en evne til at vende tilbage til magtens indercirkler.

Ingen kan dog skjule, at krisen hos de Radikale er dyb, og det understreges af, at Margrethe Vestager – som den eneste fra den tidligere regering – med sin plads som nr. fem er solidt repræsenteret i magtens øverste lag. Mens Vestager fortsat har et stærkt greb om magten i kraft af sin indflydelsesrige stilling som konkurrencekommissær i EU, skal hendes efterfølger, Morten Østergaard, ud på en hård stroppetur for at genvinde indflydelsen.

Dermed understreger Magtanalysen 2016, at der i politik ofte er kort vej fra magt til afmagt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.