Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magtdemonstrationen

Ugen bød på bulder og brag i den borgerlige, da regeringen kom for skade at udskyde de planlagte skatte­forhandlinger, og Anders Samuelsen gjorde det klart, at hans automatiske støtte er væk. Spørgsmålet er, om skatteduellen har forandret noget i det politiske landskab.

SMSen fra Anders Samuelsen tikkede ind klokken 11.23 på den første dag i ugen.

»Kære Claus. Der er rygter om, at du har sagt, at du udskyder skatteforhandlingerne. Inden jeg udtaler mig og eventuelt vælter regeringen, er det måske en idé, at vi lige taler sammen. Vil du ringe?«

Liberal Alliances leder husker tydeligt spørgsmålet til finansministeren. Og svaret:

Ro på, lød det tilbage fra Claus Hjort Frederiksen, der kort forinden lidt henkastet havde åbnet for, at de planlagte skatteforhandlinger måske måtte udskydes, indtil man havde fået styr på udgifterne til at håndtere den aktuelle flygtninge- og migrationskrise.

»Nu må vi se,« sagde finansministeren til TV2 News på vej til et møde mandag formiddag og uddybede: »Vi arbejder da efter, at vi senere skal komme med en skattereform. Selvfølgelig skal der komme en forhandling om det, men for mig er det helt afgørende, at vi får klaret den her flygtninge-asyl-indsats først. Det er det brændende nummer ét.«

Fra flere sider ses udtalelsen som en fejltimet fortalelse, mens det fra regeringens rækker forlyder, at udtalelsen fra Hjort Frederiksen skulle fungere »som en tå i vandet for at mærke den politiske temperatur« med henblik på en udsættelse af de proklamerede forhandlinger om lavere skat til danskerne. Uanset baggrunden kunne landets kassemester konstatere, at kviksølvet billedligt talt røg neden ud af termometeret.

For som leder af Liberal Alliance, der har en lettelse af topskatten som en absolut hovedprioritet, var det mere, end Anders Samuelsen kunne sidde overhørig. Først kom SMSen og derpå som bebudet udtalelserne. »Vi har været et loyalt støtteparti, og det vil vi ikke være længere. Jeg er helt og aldeles kold over for den taburet, jeg sidder på,« sagde Samuelsen blandt andet.

Dermed var ånden ude af flasken, og Samuelsens automatiske støtte til Løkke-regeringen forduftet. En netop udarbejdet offensiv kommunikationsplan for foråret omkring Liberal Alliances politiske pres på regeringen for en skattereform var dermed allerede overhalet indenom. Og kollisionskursen blev kun forstærket i løbet af det næste døgn.

Samuelsens besparelse

Da Anders Samuelsen og den øvrige folketingsgruppe i Liberal Alliance som vanligt mødtes om det runde bord i gruppeværelset på Christiansborg tirsdag formiddag, kunne de se statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som afslutning på regeringens seminar holde pressemøde på Kragerup Gods vest for Sorø. Statsministeren gjorde det klart, hvad hans finansminister havde proklameret. De økonomiske konsekvenser af flygtningekrisen gør det nødvendigt først at udarbejde en 2025-plan for dansk økonomi, før man kan forhandle en ambitiøs skattereform på plads til efteråret, måtte man forstå.

Allerede under selve pressemødet tweetede Samuelsen usædvanligt, at en sådan plan ikke burde tage fem måneder at lave, men snarere fem timer: »Der ligger allerede en færdig øko redegørelse i FM som ik er blevet offgjort. Den skal justeres til 2025 – det taget max 5 timer,« kom det fra Samuelsen.

»Det er desværre ikke korrekt. Men der ligger selvfølgelig en helt oplagt besparelse, hvis vi kan insource Anders Samuelsen i Finansministeriet,« lød det veloplagte svar fra Løkke Rasmussen direkte adspurgt om Samuelsens pointe.

Udsættelsen af skatteforhandlingerne er en magtdemonstration af statsministeren, lyder det fra flere kilder blandt de øvrige blå støttepartier og i oppositionen. På Christiansborg er Liberal Alliances leder siden blevet afæsket et svar på, hvor langt han vil gå med sine trusler.

På spørgsmålet, om man vil støtte et eventuelt mistillidsvotum mod regeringen i folketingssalen, lyder svaret, at partiet ikke har nogen »ambition om at hoppe med på den galej«. Men den »automatiske« støtte er væk, forsikrer Samuelsen, når Løkke er løbet fra aftalen i regeringsgrundlaget. Liberal Alliance har været large over for regeringen i de hidtidige forhandlinger med visheden om, at prioriteten med skattelettelser ventede til foråret, mener Samuelsen.

»Nu må vi tage sagerne fra sag til sag i stedet for, som vi har gjort indtil nu, hvor vi har sagt, at der er noget, der hedder frem til skatteforhandlingerne er overstået, hvor vi giver køb på ting og sager, fordi der selvfølgelig kommer en betaling på den anden side. Nu kan vi ikke forvente betalingen på den anden side, og så må vi agere anderledes,« fastslog LA-formanden.

Hovedrysten

På kort sigt er meget dog ikke forandret for Lars Løkke Rasmussens parlamentariske armbevægelser, mener kilder tæt på regeringen, for Løkke Rasmussens udgangspunkt har lige siden valget været en lille mindretalsregering, der fra sag til sag har skullet finde forskellige politiske flertalskonstellationer. Og når man i forvejen aldrig har regnet Liberal Alliance som en »automatisk støtte« er hverdagen ikke blevet synderligt sværere, lyder ræsonnementet.

Dertil kommer, at det ikke er bydende nødvendigt for en regering at følge et beslutningsforslag fra Folketingets partier, lyder en forklaring. Det er med Grundloven i hånden ikke livstruende for en regering at tabe en afstemning. Så længe afstemningen ikke handler om at vælte den.

Hos Dansk Folkeparti og de Konservative ryster man på hovedet over Liberal Alliance-formandens ageren, som i deres øjne mest af alt udstiller en samspilsramt blå lejr med kuller. Her har man ikke fantasi til at forestille sig, at han kan finde på at bringe en blå regering til fald med risiko for, at blive erstattet af en regering ledet af Socialdemokraterne, der så sent som i forrige uge har vist sig ultimative i afvisningen af topskattelettelser. Hos ingen af de to øvrige støttepartier genkender man Anders Samuelsens udlægning af Liberal Alliance som særligt fleksibel i regeringens levetid.

Hos Liberal Alliance ser man imidlertid også med tilfredshed på ugens politiske infight. Selv om man med regulær ærgrelse må se skatteforhandlingerne forsvinde længere ud i horisonten, så har man i den grad fået markeret sig som partiet, der vil sikre lavere skatter til danskerne. Samtidig er det afgørende vigtigt ikke at fremstå som et ligegyldigt halehæng til regeringen.

»Det kan være svært at tro, men det her handler ikke om kortsigtede meningsmålinger, men om at stå fast på sin politik og holde fast i det, vi er blevet lovet,« siger en central kilde i Liberal Alliance.

Ultimatum

Mens den parlamentariske situation på kort sigt ikke vurderes til at være synderligt ændret, kan det forholde sig anderledes på længere sigt, lyder konklusionen blandt de blå partier.

Løkke-regeringen har således mistet sit parlamentariske sikkerhedsnet, og hos Liberal Alliance er den store frygt, at når Løkke Rasmussen kan udsætte skatteforhandlingerne som følge af flygtninge- og migrationskrisen, så kan det ikke udelukkes at ske igen.

Den store frygt hos de øvrige støttepartier er omvendt, hvad Anders Samuelsen & co. så kan finde på.

For at finde kimen til det anspændte forhold omkring topskattelettelser skal man formentlig tilbage til dagene lige før, Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin regering på Amalienborg Slotsplads søndag den 28. juni. Efter en uges intensive forhandlinger om et regeringsgrundlag, som alle blå støttepartier kunne nikke til i slutningen af juni, satte Anders Samuelsen hårdt mod hårdt over for Lars Løkke Rasmussen som kongelig undersøger med beskeden om, at Liberal Alliance ikke ville stemme for flere af Løkke Rasmussens forslag, medmindre partiet fik en skriftlig aftale om, at regeringen som minimum vil sænke topskatten. Konkret ville Liberal Alliance i modsat fald hverken stemme for en genindførelse af håndværkerfradraget, flere stramninger på asylområdet eller pege på Dansk Folkepartis Pia Kjærs­gaard som Folketingets formand. Det ultimative krav kom ifølge Berlingskes oplysninger på bordet bare tre dage, før Løkke-regeringen blev præsenteret.

Et maratonmøde dagen efter om fredagen i Løkkes Rasmussens lejlighed i Nyhavn førte efter alt at dømme til den for Liberal Alliance afgørende sætning i det senere regeringsgrundlag vedrørende de politiske planer for foråret 2016: »Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point, så flere vil arbejde mere...«.

Senere fredag aften kunne Anders Samuelsen glæde sig over, at man havde »fundet hinanden« og over udsigten til »de mest ambitiøse og konkrete topskattelettelser set fra nogen regering«.

»Jeg vil ikke ende i en situation, hvor man tager det hele fra sag til sag efterfølgende. Derfor skal vi snakke ordentligt sammen nu - og finde hinanden nu,« havde Samuelsen eksempelvis udtalt undervejs i forhandlingerne.

Troværdighed på spil

I dag – et halvt år senere – må Anders Samuelsen sande, at dette kardinalpunkt er taget foreløbigt af bordet af Løkke-regeringen. Det er i det lys, man skal se den diametral modsatte melding om, at »nu må vi tage sagerne fra sag til sag …«, lyder det fra Liberal Alliance.

»Jeg vil som minister i de kommende måneder ikke turde gå imod et beslutningsforslag med et politisk flertal, som Liberal Alliance er en del af,« lyder den slet skjulte trussel fra et central medlem af Liberal Alliance med henvisning til det forslag fra de Konservative om at droppe regeringens besparelser på udviklingsbistanden for i år. Trods et politisk flertal valgte regeringen at ignorere forslaget.

Desuden har Anders Samuelsen investeret mere og mere af sin politiske troværdighed i lettelser i topskatten, lyder betragtningen på begge sider af regeringen, og ekkoet kan derfor lyde hult, hvis året rinder ud uden lavere skat på den sidste tjente krone.

Det kan ende som en politisk styrkeprøve i efteråret. Spørgsmålet er i så fald, hvem der blinker først.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.